På denne hjemmeside sælges varer,
der indeholder alkohol og dermed er omfattet af regler om mindstealder for køb.

Bekræft venligst din alder for at fortsætte.

Besøg Taastrup Ny Vinhandel på FacebookTilbage til forsiden
Jul 2017 Øl- & vin smagekasser Vine Åbningstider & Parkering Vingaver sendes Øl & cider Erhverv Arrangementer Købmandskurve Gavekort Spiritus Portvine Chokolade & delikatesser Te Kaffe & Routin 1883 Syrup Vintilbehør Lakrids, marshmallows & vingummi Cigarer Frederiksdal Kirsebærvin Høje Taastrup Vinen
 
Kaffe fra Estate Coffee

Estate betyder landejendom, plantage eller farm. Appellationen »Single Estate« angiver at kaffen kommer fra en specifik farm, hvor terroir, klima og efterhøstbehandling har sat sit fornemme aftryk i smags­profilen for den enkelte kaffe.
Med Estate Coffee er vores mål den ultimative kaffe, der fra jord til bord er behandlet excellent og bæredygtigt. Vi ønsker at præsentere karakterfulde og velsmagende kaffer, der hver for sig er fornemme udtryk for de naturmæssige og menneskelige forhold, som har skabt dem.

Opkøb direkte på farmen
Hos Estate Coffee opkøber vi grønne bønner på det tidspunkt, hvor de er bedst, direkte på den enkelte kaffeplantage - så vidt muligt udenom mellemhandlere. Vi forsøger at skabe fuld sporbarhed af kaffen og arbejder med enkelte høste og marker, når det er muligt, for den absolutte præcision i smagen. Rio Verde Yellow Bourbon, som er kaffe fra vores egen mark, er et resultat af denne ambition.

Bæredygtig produktion
Den direkte kontakt med producenten giver os de bedste muligheder for at sikre at kaffebønnernes kvalitet er enestående, og at produktionen foregår under hensyntagen til natur og mennesker. Endvidere er vi i løbende dialog med de producenter, vi handler med, hvorigennem vi formidler ønsket om udvikling af produktionen i en bæredygtig retning. Producenter, som lever op til denne brede vifte af kvalitetskriterier, betaler vi tilsvarende bedre for deres kaffe samt laver længerevarende aftaler med. Vi støtter også udviklingen af bæredygtige produktionsprincipper ved altid at have økologiske og Max Havelaar certificerede kaffer i vores sortiment.

Risteprofiler
Under ristningen udvikles kaffens fulde potentiale. På vores eget mikroristeri i Valby rister vi kaffen manuelt i små partier à 30-40 kilo på en klassisk gasdrevet Probat tromlerister. Vores tilgang til risteprocessen betegnes »Slow Roast«. Begrebet dækker over, at vi underkaster bønnerne en langsom risteprofil, som strækker sig over 12 til 16 minutter. Under ristningen varierer vi varmetilførslen og luftgennemstrømningen udfra nøje tilrettelagte risteprofiler. Hver enkelt Single Estate får lagt sin egen risteprofil, som bedst muligt udvikler dens unikke karakteristika. Vi rister generelt lysere end ved konventionel kaffe for at betone de finere nuancer. Efter ristningen køles bønnerne hurtigt ned med store mængder kold luft, som tilgodeser kaffens smag og aroma.

Cupping
Høj smagskvalitet er det ultimative kriterium for bønner, der sælges som Estate Coffee. Vi »cupper« systematisk alle kaffeprøver i eget laboratorium inden indkøb, inden accept af modtagne grønne bønner, inden fastlæggelse af risteprofil og inden godkendelse af ristning. Vi bedømmer bl.a. aromaen fra den friskkværnede kaffe, aromaen fra den friskbryggede kop, smagen når den drikkes, hvordan den føles i munden og til sidst eftersmagen. Kun ved at smage på hvert enkelt parti Single Estate kaffe, kan vi sikre den allerhøjeste kvalitet.

Sortiment:

Hele bønner
Aroma: Dyb chokolade og jordnød Smag: Balancerer smukt mellem medium sødme og let syrlighed Mundfølelse: Medium tyngde og kompleks Eftersmag: ...
Vis vare
pr.stk. DKK 59.00
Hele bønner
Formalet
Jose Alfredo Zeledon de Rio Coco, Esteli, Nicaragua Aroma: Let floral og fin mørk chokolade Smag: Blød livlighed og perfekt balanceret...
Vis vare
pr.stk. DKK 59.00

Angivne priser er DKK incl. 25,00% moms.
Forbehold for fejl, mellemsalg og afgiftsændringer.
 
Taastrup Hovedgade 74 - 2630 Taastrup - Telefon 43 99 87 00 - Fax 43 99 31 13 - Email: info@tnv-vin.dk
CVR-nr. 26383463 - Persondata politik