På denne hjemmeside sælges varer,
der indeholder alkohol og dermed er omfattet af regler om mindstealder for køb.

Bekræft venligst din alder for at fortsætte.

Besøg Taastrup Ny Vinhandel på FacebookTilbage til forsiden
Øl- & vin smagekasser Vine Åbningstider & Parkering Vingaver sendes Øl & cider Erhverv Arrangementer Købmandskurve Gavekort Spiritus Portvine Chokolade & delikatesser Te Kaffe & Routin 1883 Syrup Vintilbehør Lakrids, marshmallows & vingummi Cigarer Frederiksdal Kirsebærvin Høje Taastrup Vinen
 
Lustau Almacenista Oloroso

Perfekt ledsager til gammeldags oksekødssuppe.
Rosin og frugtsmagende med røgede undertoner, meget tør, fylder hele
munden. Ekstrem righoldig og koncentreret. Virkelig markant Sherry,
der viser hvor langt gamle Oloroso'er kan nå!
En Almacenista er en individuel vinavler der sælger sin, ofte meget nuancerige, vin til Lustau. Hvor alle andre sherry-huse blander
almacenistaernes vin i husets egne, er Lustau det eneste hus, som
lader almacenista-vinene aftappe hver for sig. Hver flaske bærer navnet på Almacenistaen.
Druebase: Palomino Fino 100 %

Pris: DKK 195.00 pr.fl. 50 cl.
Bestil:fl. 50 cl.

Angivne priser er DKK incl. 25,00% moms.
Forbehold for fejl, mellemsalg og afgiftsændringer.

Vis alle varer:
Jerez

Emilio Lustau Emilio Lustau

Der findes mange andre gode sherryhuse, og der er både større og mere sælgende sherryhuse. Men ingen andre har et så højt kvalitetsniveau af både tørre og søde sherryer, som Lustau.
Det er også det svar, man får, hvis man spørger konkurrenterne. Alle er enige om, at det er Lustaus kvalitet, man søger at lave – Lustau er simpelthen ledestjernen.
Firmaet blev grundlagt i 1896 af Don José Ruiz-Berdejo y Veyan, en af områdets små almacenistaer (lille producent, der selv laver og lagrer vinen, men får større firmaer til at stå for salget).
I 1940 overtog svigersønnen, Don Emilio Lustau Ortega, firmaet, som i 1950 fik sit nuværende navn samtidig med, at man også startede med at eksportere sherryen. I de efterfølgende årtier voksede Lustau konstant, og der produktudvikledes seriøst, så huset blev førende, både med hensyn til sortiment og kvalitet. Blandt en af Lustaus mange specialiteter blev Emilin, en kvalitetssherry på druen Moscatel, udviklet. Hvor de øvrige sherryhuse hidtil kun havde kunnet præstere overtunge søde kvalmende sherryer på denne drue, lykkedes det Lustau at udvikle en fantastisk lækker sød, men stadig frisk, fed, mørkebrun rosin- og abrikossmagende sherry som et virkeligt lækkert alternativ til andre dessertvine.
Vi må hellere indskyde, at Lustau også laver en almindelig dessertvin på Moscatel-druen, Moscatel de Chipiona, som absolut er et bekendtskab værd: Fed og koncentreret med sødmefulde smagsnuancer af rosiner og tørrede abrikoser. Perfekt til nøddekager og tærter.
Vinfirmaet Luis Caballero SA købte Lustau i 1990 og medbragte samtidig gode marker med optimal placering for produktion af topsherry.
Kapitalindsprøjtningen gjorde det muligt for Lustau at ekspandere og foretage de nødvendige investeringer for fortsat at bevare sin førerposition som kvalitetsproducent.
Husets største investering er uden tvivl købet af Bodega Los Arcos i 2002, en gammel, tidligere meget imponerende bodega i udkanten af Jerez. Bodegaen var ved købet temmelig misligholdt, men med en ihærdig indsats og investering fra Lustaus side er den igen den mest imponerende bodega i Jerez.
Formålet med investeringen var at skabe de mest moderne og funktionelle kældre til lagring af sherry – uden at tabe den gamle ånd. Bodega Los Arcos består reelt af seks små separate bodegaer, så man kan lagre de enkelte produkttyper, ikke alene hver for sig, men også i rimelige mængder.
At opbevare de enkelte produkter separat er nemlig ikke uvæsentligt, da det bl.a. er bakterier i luften, der giver hver enkelt sherry sin individuelle stil. Man har nu også god plads til tønderne. For at disse og dermed sherryen kan ånde med omgivelserne, er det nemlig vigtigt med en vis afstand mellem de enkelte tønder. Kældrene er naturligt tempererede, så vinen opbevares ved den optimale temperatur.
Los Arcos er et imponerende stykke arkitektur, som man absolut bør se, dels på grund af det rent æstetiske indtryk, dels for at få en spændende og imponerende vinoplevelse.
Lustau har de senere år vundet mange priser for sin kvalitet, ikke mindst titlen som »Best Spanish Bodega«. Mange af priserne er gået til husets egne vine, men en del er faktisk også gået til de såkaldte almacenista-sherry’er, som Lustau er meget kendt for. Små, individuelle vinavlere sælger deres, ofte meget nuancerige, vin til Lustau.
Hvor alle andre sherry-huse blander almacenistaernes vin i husets egen, er Lustau det eneste hus, som lader al-macenistavinene aftappe hver for sig.
For områdets almacenistaer er det den størst mulige ære at få lov at levere til Lustau, og Lustau vælger da også kun de absolut bedste producenter.
Dette giver en serie af helt fantastiske sherryer, der ofte har en helt speciel ren karakter, der ikke opleves andre steder. Som eksempel kan nævnes Lustau Almacenista Manzanilla – en frisk tør sherry med elegante og luftige nuancer af æbler og let røgede nødder. Ingen tvivl om at det er en tør vin, men absolut ikke for tør eller snerpende. Perfekt til grønne oliven eller til krydrede tapas.
I forbindelse med årtusindeskiftet blev der af hver sherrytype lavet en speciel »Single-Cask«-sherry af et specielt fad i ekstraordinær kvalitet. Der blev lavet 600 flasker af hver type, og specielt Moscatel og PX sherryerne er helt exceptionelle. I forhold til husets »almindelige« kvaliteter er de fantastisk koncentrerede, ja næsten olieagtige, og alligevel meget elegante og finesserige – virkelig sherry på toppen af verden.
Som noget nyt har vi hjemtaget East India Solera, en Oloroso iblandet en anelse PX. Sherrytypen var meget populær for ca. 100 år siden og har nu atter fået en renæssance over hele verden. Før aftapning sejles fadene tur/retur De Vestindiske Øer, hvilket giver sherryen en utrolig blød karakter med masser af kompleksitet og finesse.
Olorosoens meget mørke nøddeagtige karakter bevares, men tilføres et lidt rosinagtigt element. Igen har Lustau skabt/genskabt et banebrydende produkt, hvor man virkelig kan tale om Value for Money – endnu et bevis for at Lustau er områdets ledestjerne.
 
Taastrup Hovedgade 74 - 2630 Taastrup - Telefon 43 99 87 00 - Fax 43 99 31 13 - Email: info@tnv-vin.dk
CVR-nr. 26383463 - Persondata politik