På denne hjemmeside sælges varer,
der indeholder alkohol og dermed er omfattet af regler om mindstealder for køb.

Bekræft venligst din alder for at fortsætte.

Besøg Taastrup Ny Vinhandel på FacebookTilbage til forsiden
Jul 2018 Øl- & vin smagekasser Vine Åbningstider & Parkering Vingaver sendes Øl & cider Erhverv Arrangementer Købmandskurve Gavekort Spiritus Portvine Chokolade & delikatesser Te Kaffe & Routin 1883 Syrup Vintilbehør Lakrids, marshmallows & vingummi Cigarer Frederiksdal Kirsebærvin Høje Taastrup Vinen
 
Baccichetto Vittorino Refosco delle Venezie 2016

Baccichetto Vittorino er grundlagt i 1967 og er beliggende i den nedre del af Friuli provinsen tæt på Stella floden. Til huset hører 50 ha. vinmarker og den årlige produktion er på ca. 150.000 flasker. Alle druer høstes manuelt hvilket er med til at optimere kvaliteten.
Vinen fremstår med en klar rød farve. Glasset fyldes med en meget intens duft af sødmefulde bær som kirsebær og ribs. Smagen er saftig og frugtrig med vedhængende sødmefuld eftersmag af bl.a. kirsebær. Vinen kan nydes solo, men er også en fremragende ledsager til krydret, evt. stærk krydret, asiatisk mad eller en god klassisk grillet peberbøf. Nydes bedst ved 16 grader.

Pris: DKK 69.00 pr.fl. 75 cl.

NB! pris v/12 fl. 75 cl. kun
DKK 61.00 pr. fl. 75 cl.
Bestil:fl. 75 cl.

Angivne priser er DKK incl. 25,00% moms.
Forbehold for fejl, mellemsalg og afgiftsændringer.

Vis alle varer:
Friuli Venezia-Giulia
Friuli Venezia-Giulia
Denne region var en af de første til at tage moderne teknologi til sig med hensyn til fremstilling af hvide vine. Dette har været en af de afgørende faktorer i den høje status, som Friuli besidder i dag. Også i udlandet har denne region ry for at være Italiens bedste producent af hvide kvalitetsvine.

Mange af

de bedste producenter ønsker en så ren druekarakter, at de simpelthen helt undlader brugen af den anden gæring, også kaldet den malolaktiske gæring. Det samme gør sig gældende i brugen af nye fade, som tilsvarende reduceres mærkbart i forhold til andre regioner. Resultatet er hvide vine med personlighed, sprød frugt og en lidt markeret syre.

På trods af at Friuli-Venezia Giulia mest er kendt for de hvide vine, repræsenterer de røde imidlertid halvdelen af produktionen. Omtrent et dusin af regionens druer opfattes som værende lokale, hvorimod godt det dobbelte antal siges at være importeret udefra.

Topografisk er de vigtigste vinområder beliggende i regionens centrale og sydlige del. De nordligste 40% hører til alperne, og har ingen vinmæssig interesse. Den nære tilstedeværelse af Adriaterhavet giver et ventileret og til tider fugtigt klima med store udsving fra egn til egn. Alt i alt dog en region med klimatiske forhold der ligger over gennemsnittet.

Karakteristiske vine:

Collio: En omfattende betegnelse der dækker flere af Friuli-Venezia Giulias bedste producenter. De fleste af vinene er vinificeret alene på én druesort såsom Malvasia, Pinot Bianco, Pinot Grigio, Riesling Italico, Tocai Friulano, Sauvignon, Pinot Nero og Merlot.

Colli Orientali del Friuli: Vinene herfra, specielt de røde, har generelt lidt mere karakter end dem fra Collio. To lokale specialiteter stammer i øvrigt herfra, nemlig Schioppettino og Refosco. Ud over de samme druesorter som i Collio har Colli Orientali del Friuli en pæn produktion af Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.

Isonzo del Friuli: I denne zone virker det som om, at de franske druesorter klarer sig bedst sammenlignet med de lokale. Her produceres f.eks. særdeles gode Sauvignon- og Chardonnaybaserede vine.

Grave del Friuli: Dette område producerer tæt på 2/3 af hele regionens samlede vinproduktion med hovedvægten på de røde vine. Især Merlot, Cabernet og Refosco gør sig vældigt godt bemærket med koncentration og kompleksitet ud over det normale.

Aquileia del Friuli: Merlot-vinene fra denne zone er klart foretrukket af de lokale. Disse samt de fleste Cabernet’er og Refosco’er er karakteriseret ved en flot og tæt struktur. Ud over førnævnte vine fremstilles også god Pinot Grigio, Chardonnay og Sauvignon.

< Tilbage
 
Taastrup Hovedgade 74 - 2630 Taastrup - Telefon 43 99 87 00 - Fax 43 99 31 13 - Email: info@tnv-vin.dk
CVR-nr. 26383463 - Persondata politik