På denne hjemmeside sælges varer,
der indeholder alkohol og dermed er omfattet af regler om mindstealder for køb.

Bekræft venligst din alder for at fortsætte.

Besøg Taastrup Ny Vinhandel på FacebookTilbage til forsiden
Jul 2018 Øl- & vin smagekasser Vine Åbningstider & Parkering Vingaver sendes Øl & cider Erhverv Arrangementer Købmandskurve Gavekort Spiritus Portvine Chokolade & delikatesser Te Kaffe & Routin 1883 Syrup Vintilbehør Lakrids, marshmallows & vingummi Cigarer Frederiksdal Kirsebærvin Høje Taastrup Vinen
 
Romeo & Julie Passimento Rosso Veneto 2015

Det er svært ikke at forelske sig i denne dejlige Passimento, der på etiketten hylder Romeo & Julie og viser et udsnit af muren under balkonen i Verona, hvor op mod 3000 personer dagligt skriver kærlighedserklæringer på dette historiske sted. En fyldig og fløjlsblød vin med en lille sødme.
Pasquas Passimento Roméo & Juliet er lavet på 40% Merlot, 30% Corvina og 30% Croatina som er høstet i Valpantena området, i den nordøstlige del af Valpolicella. Jordbunden her består især af aflejringer med kalk, sand og småsten og giver en god dræning i dybden. Bestemte klaser af Merlot og Corvina bliver selekteret på vinstokke og håndplukkes i små kasser, som hurtigt transporteres til kælderen. Her bliver de lagt til tørre på træreoler, hvor de i løbet af en måned taber ca. 30% af deres vand og får en høj sukkerkoncentration.
Derefter bliver druerne skånsomt mast og gæret, og til sidst presset. Gæringen af druerne foregår separat på temperaturregulerede (25-28°C) rustfrie ståltanke og varer i 30 dage. Vinene bliver derefter overført til et år gamle egetræsfade og bliver modnet i 3 måneder. Først da bliver vinene fra de forskellige druesorter sammenstukket og gennemgår en malolaktisk gæring for at gøre vinen mere harmonisk. Resultatet bliver en meget fyldig, kompleks og sødmefuld vin, som både har druernes frugtkarakter og en ”fed”, velouragtig stil, som minder meget om Amarone.
Farven er mørk, rubinrød, og i duften finder man intense aromaer af røde bær og krydderier. Smagen er kødfuld og velouragtig, med lækre toner af blommer, moreller og mørke bær. Eftersmagen er flot afrundet, med god frugtsødme og en god tannin, som melder om et godt modningspotentiale.
Server den til kødretter med kalv, lam, okse eller vildt og til modne hvid- eller rødskimmeloste.

Pris: DKK 139.00 pr.fl. 75 cl.

NB! pris v/6 fl. 75 cl. kun
DKK 99.00 pr. fl. 75 cl.
Bestil:fl. 75 cl.

Angivne priser er DKK incl. 25,00% moms.
Forbehold for fejl, mellemsalg og afgiftsændringer.

Vis alle varer:
Veneto
 
Taastrup Hovedgade 74 - 2630 Taastrup - Telefon 43 99 87 00 - Fax 43 99 31 13 - Email: info@tnv-vin.dk
CVR-nr. 26383463 - Persondata politik