På denne hjemmeside sælges varer,
der indeholder alkohol og dermed er omfattet af regler om mindstealder for køb.

Bekræft venligst din alder for at fortsætte.

Besøg Taastrup Ny Vinhandel på FacebookTilbage til forsiden
Jul 2018 Øl- & vin smagekasser Vine Åbningstider & Parkering Vingaver sendes Øl & cider Erhverv Arrangementer Købmandskurve Gavekort Spiritus Portvine Chokolade & delikatesser Te Kaffe & Routin 1883 Syrup Vintilbehør Lakrids, marshmallows & vingummi Cigarer Frederiksdal Kirsebærvin Høje Taastrup Vinen
 
Mitolo Jester Shiraz 2015

Ben Glaetzer blev bogstaveligt talt født til at være vinmager. Hans far er Colin Glaetzer, Barossa Valleys ”grand old man”. Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år (hvilket han naturligvis rettede sig efter…).
Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel; Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke, som vokser på de bedste marker. Ved at vinificere vinene meget nænsomt, bevarer Ben vinenes elegance og friskhed, også selvom de er kolossalt koncentrerede.
Mitolo er et joint Venture mellem Ben Glaetzer og Frank Mitolo. Frank Mitolo ejer de bedste marker i McLaren Vale, men hans egne evner som vinmager var ikke nok til at få det fulde udbytte af markerne. Ben Glaetzer blev medejer, og allerede deres første årgang blev udråbt til at være det ypperste, McLaren Vale nogensinde havde præsteret. Mitolo-vinene kendetegnes ved en exceptionel intensitet og balance, og flere af vinene besidder mineralske finesser.
Jester Shiraz er lavet på druer fra det sydlige McLaren Vale, hvor kølige briser og hede dage giver komplekse vine med en gnistrende intensitet. Vinen er fadlagret ni måneder på franske barriques. I glasset fremstår vinen blæksort. Duften er ekspressiv med nuancer af kirsebær, mørk chokolade, engelsk lakrids og vanille. Smagen er mættet med solmoden bærfrugt og en tone af friskmalede kaffebønner, og afrundes med en superfin syre, som gør smagsindtrykket appetitvækkende harmonisk - Ben Glaetzers vartegn i en nøddeskal

Pris: DKK 159.00 pr.fl. 75 cl.
Bestil:fl. 75 cl.

Angivne priser er DKK incl. 25,00% moms.
Forbehold for fejl, mellemsalg og afgiftsændringer.

Vis alle varer:
McLaren Vale
 
Taastrup Hovedgade 74 - 2630 Taastrup - Telefon 43 99 87 00 - Fax 43 99 31 13 - Email: info@tnv-vin.dk
CVR-nr. 26383463 - Persondata politik