På denne hjemmeside sælges varer,
der indeholder alkohol og dermed er omfattet af regler om mindstealder for køb.

Bekræft venligst din alder for at fortsætte.

Besøg Taastrup Ny Vinhandel på FacebookTilbage til forsiden
Jul 2018 Øl- & vin smagekasser Vine Åbningstider & Parkering Vingaver sendes Øl & cider Erhverv Arrangementer Købmandskurve Gavekort Spiritus Portvine Chokolade & delikatesser Te Kaffe & Routin 1883 Syrup Vintilbehør Lakrids, marshmallows & vingummi Cigarer Frederiksdal Kirsebærvin Høje Taastrup Vinen
 
Château Maucoil "1895" Côtes du Rhône

Château Maucoil ligger ca. 3 km. nord for selve landsbyen Châteauneuf-du-Pape. Dets historie går helt tilbage til romerne, som p.g.a. stedets vandkilde og dets beliggenhed nær Via Agrippa, brugte det som garnisonslejr. Druedyrkningen på Maucoil startede i det 17. årh. og slottet fik hurtigt stor anerkendelse for sine vine. Ifølge eksisterende matrikelkorte på slottet, svarer nogle af de parceller man dyrker i dag til dem man dyrkede oprindeligt. I dag består Château Maucoil af 30 ha. i Châteauneuf-du-Pape, 5 ha. Côtes-du-Rhône og 8 ha. i IGP Pays de Vaucluse. Familien Arnaud overtog slottet i 1995, og siden 2009 er det deres datter Bénédicte Arnaud-Bonnet og hendes mand Charles Bonnet, som står ved roret.
Selvom det kan være svært at adskille historien fra legenden, ser det ud til, at dyrkningen af de første vine i området blev sat i gang af paverne i Avignon i begyndelsen af 1300-tallet og især af Pave Clement V (født i Bordeaux) og Pave Jean XXII. Oprindeligt var det først og fremmest hvidvine, der produceredes på skråningen, som lå ved Châteauneuf-Calcernier – pavens ferieslot i nærheden af byen Avignon. Efterhånden overtog rødvinene førstepladsen, og ligesom Hermitage rødvinene i starten blev brugt til at "forbedre" Bordeauxvinene med, blev Châteauneufvinene blandet med Bourgognevinene for at give dem mere styrke.
På Château Maucoil holder man fast i de dyrkningsmetoder, man har praktiseret på stedet i flere generationer: Let pløjning, dækning og afdækning af foden på vinstokken, naturlig gødning (får- heste- og algegødning). Sygdom- og insektsangreb bekæmpes kun, når det er absolut nødvendigt og med miljøvenlige teknikker. Slottet dyrker vin efter kontrollerede økologiske teknikker.
Grenache-druerne i denne sublime Rhônevin blev plantet i 1895 - altså 123 år gamle vinstokke! Dette tilfører druerne en enorm koncentration og struktur.
De ca. 40% Syrah, som vinen også indeholder, giver en fin solbær-dreven attitude, der harmonerer perfekt med Grenaches kaffe/chokolade-agtige præg.
Vinen lagres 5 mdr. på fade, der giver smag samt en kontrolleret iltning af vinen, hvormed den åbner sig på flotteste vis.

Pris: DKK 249.00 pr.fl. 75 cl.

NB! pris v/1 fl. 75 cl. kun
DKK 199.00 pr. fl. 75 cl.
Bestil:fl. 75 cl.

Angivne priser er DKK incl. 25,00% moms.
Forbehold for fejl, mellemsalg og afgiftsændringer.

Vis alle varer:
Rhône
Rhône
Langs Rhône-dalen kan man næsten finde alle former for vinlandskab. Det kendteste af dem alle er området ved Chateauneuf du Pape, hvor jordbunden består af store rullesten fra Alperne, som om natten afgiver den varme, de har opsamlet i løbet af dagen. Helt mod nord finder man de bratte skråninger af kiseljord eller granit fra Massif Central. Ellers er det de ler- og kalkholdige jordbunde, der dominerer. Rhône-dalen forbinder faktisk tre store geologiske områder, nemlig Alperne, Central Massif og de store kalkholdige sletter. På grund af flodaflejringerne bliver jordbunden mere kompleks, hvorved vinene får deres helt eget udtryk, selv inden for den samme appellation.
 
Taastrup Hovedgade 74 - 2630 Taastrup - Telefon 43 99 87 00 - Fax 43 99 31 13 - Email: info@tnv-vin.dk
CVR-nr. 26383463 - Persondata politik