Yderligere information

Varetype

,

Land

Område

Allergener

Sulfitter

Størrelse

50 cl.

Økologisk

Nej

Producent

Lustau Almacenista Manzanilla

kr.279,00

På lager

Varenummer (SKU): 1618 Kategorier: , , , , ,
Lustau Almacenista Manzanilla

Gylden, strågul farve. Duften har toner af grønne æbler, salt og hav!! Smagen er tør og frisk med en elegance og lethed, der gør den til den perfekte apéritif.

Almacenista

En Almacenista er en individuel vinavler, der sælger sin, ofte meget nuancerige, vin til Lustau. Hvor alle andre sherry-huse blander almacenistaernes vin i husets egne, er Lustau det eneste hus, som lader almacenista-vinene aftappe hver for sig. Hver flaske bærer navnet på Almacenistaen. 100 % Palomino-druer afstilkes og presses, hvorefter syreindholdet justeres med vinsyre. Mosten udgæres i store ståltanke og opjusteres med druesprit til hedvinsstyrke (15-15,5%).
Vinen lægges på store fade, som ikke fyldes helt, hvorved den hele tiden i er kontakt med luft. Normalt ville vinen blive omdannet til eddikesyre, men under disse specielle forhold dannes en beskyttende hinde af skum, kaldet flor. Efter denne behandling indgår sherryen ofte som en del af et solerasystem. God til: Apéritif, fisk og skaldyr. Gylden, strågul farve. Duften har toner af grønne æbler, salt og hav!! Smagen er tør og frisk med en elegance og lethed, der gør den til den perfekte apéritif.

Lustau

Lustau er enestående sherry. Emilio Lustau har de senere år vundet mange priser for sin sherrykvalitet, ikke mindst titlen som ”Best Spanish Bodega”. Mange af priserne er gået til husets egne vine, men en del er faktisk også gået til de såkaldte almacenista-sherry’er, som Emilio Lustau er meget kendt for. Små, individuelle vinavlere sælger deres, ofte meget nuancerige, vin til Lustau. Hvor alle andre sherryhuse blander almacenistaernes vin i husets egne, er Emilio Lustau det eneste hus, som lader almacenista-vinene aftappe hver for sig. Uanset hvilken Lustau-sherry, man vælger som første bekendtskab, er man ikke i et øjeblik i tvivl om, hvorfor Emilio Lustau er områdets ledestjerne og trendsætter i resten af verden!

Grundstenene til Lustau blev lagt i 1896, da José Ruiz-Berdejo i sin fritid begyndte at dyrke de vinstokke, der stod på familiens ejendom, Nuestra Señora de la Esperanza. En ydmyg begyndelse, som dog blev til mere, da vinene begyndte at blive solgt til større sherryproducenter – en aktivitet, man kendte i området som at være “almacenista”. I 1931 købte Josés datte, María Ruiz-Berdejo Alberti, et lille vineri tættere på Jerez de la Frontera og skabte familien større synlighed. I 1940’erne flyttede Marias mand, Emilio Lustau Ortega, vineriet til den gamle bydel af byen og begyndte i gamle, mauriske bygninger at udvide forretningen, stadig som almacenista. I 1945 stoppede Lustau dog den beskæftigelse og begyndte at sælge sine egne sherrymærker. Navnet Lustau blev synonymt med kvalitet og i 1990 gik Lustau sammen med et andet prominent virksomhedsnavn i spiritusbranchen, Luis Caballero. Det sikrede yderligere stabilitet og økonomiske muskler.

I dag bliver Lustau regnet som en målestok for sherry i verdensklasse. Medaljer og trofæer har der været mange af, bl.a. “Best Spanish Winery” i 2011 og “Best Sherry Producer” i 2014 og 2016 hos International Wine & Spirit Competition.