Yderligere information
Størrelse | |
---|---|
Område | |
Land | |
Varetype | |
Økologisk | |
Producent | |
Underområde |
Promised Land Shiraz 2018
kr.99,00
På lager
Rabat Type | Antal | Pris per styk |
---|---|---|
Pris ved minimum | 6 + | kr.79,00 |
Vinen
Promised Land Shiraz har en mørk rødviolet farve i glasset. Giv gerne vinen en tur over i karaflen, så får du straks du skænker op i glasset duften af modne mørke bær, lakrids og mørk chokolade. Bagved fornemmer du lidt krydderier, tobak og røgede toner fra fadlagringen. Smagen er alt det duften lover; moden mørk frugt, krydderier, australsk sol og sommer samt en let krydret eftersmag med silkebløde tanniner. Der er masser af god power og tyngde, der giver vinen styrken til at klare de kraftige kødretter, både vinterens stege- og simreretter, eller kødet på grillen. Server gerne vinen lige omkring de 15° C.
Vinhuset – baggrund:
Familien Taylor (vinhuset hedder Wakefield i Europa) har altid været fascineret af det smukke ”Clare Valley” i det sydlige Australien (ca. 150 km. syd for Adelaide). Tilbage i 1969 lykkedes det så at finde 178 hektarer langs den smukke Wakefield River. Med forbillede i især de store franske vine ønsker familien at lave vine med elegance og kompleksitet. Her er Clare Valley, med sit lidt køligere australske klima, perfekt. Med marker i 350 m. højde er her nok varmt om dagen, men om aftenen og natten falder temperaturen drastisk og druerne kan ”komme sig” og modne optimalt og naturligt.
Hos Wakefield har det høj prioritet at bevare naturen i regionen. Derfor er man aktivt gået i gang med mange initiativer både i mark og vineri for at gøre produktionen bæredygtig. I 2009 blev vinhuset ISO-certificeret i bestræbelserne på tage hensyn til både miljø og produktion. Vinhusets logo stammer fra de mange fossiler af søheste, som man fandt under udgravninger og etableringen af vinmarker. Netop tre søheste er en gestus til de tre generationer af familien Taylor, der i dag er involveret i firmaet. ”Promised Land” (det forjættede land) er en serie af vine opkaldt efter familiens første indtryk, da de så mulighederne for vindyrkning i det smukke område langs Wakefield River i Clare Valley.
Shiraz er Australiens signatur-drue:
Oprindeligt er druen fransk og kendes i resten af verden som, Syrah. I sær i Australien og Sydafrika har man altså bibeholdt stavemåden; Shiraz. Faktisk kaldte australierne druen for ”Hermitage” indtil slutningen af 1980erne. Forvirringen er total! Der produceres enorme mængder af vine på Shiraz, både i den billige og dyre ende. Afhængigt af land og område kan vinene variere meget. Derfor kan det være svært at genkende sorten, hvis man smager en fransk og mere stringent Syrah op imod en australsk flæsket og sødmefuld variant. Det er en druesort, som har det fint med varmen, men hvor producenten skal passe på, at druen ikke bliver overmoden og ”kogt”.