Yderligere information
| Land | |
|---|---|
| Producent | |
| Område | |
| Allergener | Sulfitter |
| Størrelse | 75 cl. |
| Varetype | |
| Økologisk | Nej |
André Noblot Bourgogne Chardonnay 2024
Den oprindelige pris var: kr.179,00.kr.149,00Den aktuelle pris er: kr.149,00.
På lager
André Noblot Bourgogne Chardonnay 2024
Druerne kommer fra to af de fineste ”terroirs” i Bourgogne. Fra det nordligere og køligere Côte de Beaune kommer 10% af druerne, som bidrager med en fornem friskhed og mineralitet i vinen. Fra det sydlige og varmere Macônnais kommer de resterende 90%, som tilfører modne frugtnoter og fylde. Vinen fra Côte de Beaune er modnet i franske egetræsfade i 10 mdr., mens vinen fra Macônnais er modnet i 11 mdr. i rustfrie ståltanke.
Vinen har en flot, lysgylden farve. Duften byder på friske og modne noter af citrusfrugter og hvide ferskner samt et diskret strejf af vanilje fra fadlagringen. I smagen er vinen dejlig fyldig men samtidig med en udtalt friskhed og god mineralitet. Let-eksotiske frugtnoter og indslag af hasselnødder samt et diskret fadpræg er med til at fuldende en vin i flot harmonisk balance. Serveres ved 8-9 °C til fx fiske- og skaldyrsretter, lyst kød samt fyldige, ikke for modne oste.
Historien
For mere end 200 år siden (1822) etablerede familien Noblot bourgognefirmaet André Noblot. Som det indimellem hænder i Bourgogne, bliver firmaer og firmanavne opkøbt af andre bourgognefirmaer med henblik på at udvide porteføljen af vine/varemærker. Således er firmanavnet André Noblot i dag ejet af den meget velansete bourgogneproducent, Edouard Delaunay, som med denne vin under navnet André Noblot har ønsket at lancere en Bourgogne Chardonnay, der prismæssigt sigter lavt men kvalitetsmæssigt højt!
Edouard Delaunay
Edouard Delaunay grundlagde i 1893 sit eget vinhus på Château de Charmont i Hautes Côtes de Nuits, baglandet til Côte de Nuits. Beliggenheden var således måske en smule beskeden, men takket være sit fremragende udvalg af kvalitetsvine fra hele Bourgogne og sit store netværk, kunne Delaunay snart tælle nogle af de fornemmeste vinforretninger i såvel Frankrig som resten af verden som sine kunder.
Edouard Delaunay blev efterfulgt af to generationer, som stadfæstede firmaet som et af de mest prestigiøse vinhuse i Bourgogne, men med 4. generation ved roret blev sygdom og betydelige opkøb af vinmarker årsagerne til, at familien i 1993 måtte afhænde firmaet. Køberen var den succesrige og ekspanderende kollega i Nuits-St.-Georges, Jean-Claude Boisset, som familien havde nære relationer til.
Vinhuset Edouard Delaunay ville nok være havnet i glemmebogen, hvis ikke det var for Laurent Delaunay – 5. generation i vinfamilien. Laurent fik nemlig i 2017 sin gamle drøm opfyldt, da det lykkedes ham at købe såvel Château de Charmont som retten til firmanavnet Edouard Delaunay tilbage fra Boisset. Næsten 125 år efter grundlæggelsen var firmaet Edouard Delaunay således igen tilbage på familiens hænder, og Laurent og hans kone, Catherine, kastede sig straks over et kæmpe renoveringsarbejde på den forladte slotsbygning, som i dag er fuldstændig istandsat og udstyret med den mest moderne teknik.
Opskriften for vinene er enkel: Man køber druer fra forskellige store appellationer eller enkelte topvinmarker hos udvalgte drueproducenter, som Laurent via sit store netværk har været vant til at arbejde sammen med. Nogle af disse dyrkere havde faktisk tidligere leveret druer til Laurents far og var således meget positive overfor, at familiefirmaet Edouard Delaunay genopstod. Det gav fra starten Laurent en helt særlig privilegeret adgang til køb af topkvalitets-druer, som en ”nybegynder” formentlig aldrig ville kunne opnå at få.
Bourgogne
I de fleste tilfælde er navnet ”Bourgogne” nok til at tænde julelys i enhver vinelskers øjne, og vinene fra dette enestående østfranske vindistrikt er derfor tilbedte af vinentusiaster over hele verden. Efterspørgslen på disse unikke hvid- og rødvine har altid været betydelig, men i de seneste år har den foretaget en sand opstigning, og det har priserne derfor desværre også.
Historisk og administrativt set omfatter Bourgogne distrikterne (fra nord til syd) Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og… Beaujolais – selv om de fleste nok betragter de Gamay-baserede rødvine fra den sydligste del af Bourgogne som et kapitel for sig selv. Mens AOP/AOC Bourgogne dækker hele Bourgogne-regionen, er der i alt 13 forskellige yderligt opdelte, regionale AOC/AOP-appellationer i Bourgogne, og hvor nogle af de mest kendte er: Côte d’Or, Côte Chalonnaise, Hautes Côtes de Nuits/Beaune og Côtes d’Auxerre. Alle disse regionale AOC/AOP-er har ”Bourgogne” foran regionens navn, men her får man altså en geografisk mere præcis oprindelse for vinene, og kan derfor forvente mere egnstypicitet i disse.
Varedeklaration: https://vincod.com/n/687f5b22465fe/da/qredn?loc=dk



