Yderligere information

Land

Allergener

Sulfitter

Område

Producent

Størrelse

75 cl.

Varetype

Økologisk

Nej

Underområde

Cà dei Frati Ronchedone 2021

kr.245,00

På lager

Varenummer (SKU): 4445 Kategorier: ,

Vinen

Cà dei Frati Ronchedone er en spændende sammenblanding af den lokale Marzemino, Sangiovese og max 10 % Cabernet Sauvignon. Vinen lagres på barriques i 14 måneder og op til 10 måneder på flaske efterfølgende. En meget fyldig vin, der har noter af modne bær, udblødte bær, marmelade, spicy krydderier, kirsebær og balsamico. I munden er der masser af saft og kraft, men en ren og elegant frugt der viser en fin mineralitet. Der er rigtig god balance mellem den sødlige frugt og tanninerne, der gør vinen helstøbt i sin fremtræden. Vinen er udpræget en efterårs- og vintervin, som  passer ideelt til alle kraftigere retter, som simre retter, stege braiseret i vin, vildt, klassisk julemad, hvor fedtet skal drives af med en god saftighed. Også til gode modne oste, fyldige pastaretter og supper med forskellige kødstykker. Bør serveres en anelse afkølet, da alkoholen ellers vil få for meget magt. Ca. 17 grader.

Cà dei Frati Ronchedone kommer fra den sydlige ende af Garda-søen, hvor Lombardiet lige akkurat endnu ikke er blevet til Veneto. Her ligger byen Sirmione og vinhuset Ca’ dei Frati i hjertet af produktionsområdet for Lugana DOC.

Historien

Ca dei Frati, som betyder munkenes hus, er ikke tilfældigt valgt, men vidner om, at der i flere århundreder har været kloster på stedet. Det tilhørte den asketiske karmeliter-munke-orden. Den første kendte reference til Ca’ dei Frati er fra 1782 og angiver at munkene producerede Lugana for kirken.

Vinhuset Ca’dei Frati er grundlagt i 1939 af Domenico Dal Cero og hans søn Felice. Først i 1969 begyndte man, med Pietro da Cero i spidsen, at markedsføre hele produktionen under det nuværende navn. Dette skift i strategi blev fulgt op af en gennemgribende modernisering i markerne og i kælderen. Hermed var man en af de første producenter i området, der satsede på kvalitet frem for kvantitet.

Nutiden

I dag regnes Ca’ dei Frati som den ubestridt førende producent af Lugana eller som den også kendes, Trebbiano di Lugana. På ejendommens ca. 61 ha vinmarker dyrkes fortrinsvis Trebbiano di Lugana. En ædel variant af Trebbiano, som fra mange producenters hånd forekommer i bedste fald ganske smagsneutral.

Den betydningsfulde, men nu afdøde italienske vinkritiker og gastronom Luigi Veronelli har måske tænkt på Ca’ dei Fratis vine da han imidlertid skrev følgende. “Drink your Lugana very young and you will be struck by its freshness. Try some with af couple of years bottle age and you will enjoy its complexity. Taste a ten year old Lugana an you will be amazed by its sheer power. Lugana is unusually distinctive in style and once tasted, its character sticks in the mind”

Der fremstilles årligt i omegnen af 400.000 flasker, fordelt på 9 vine. 4 hvide, to røde, en rosé, en mousserende og en sød vin. Ca’ dei Frati ligger ganske ideelt ved den sydlige bred af Gardasøen, hvor den fremherskende kølige nordvestenvind er med til at give druerne karakter og syrefriskhed. Der dyrkes, foruden Lugana, blandt andet Chardonnay, Sauvignon og en del røde sorter. Den sympatiske Dal Cero familie driver desuden et hyggeligt hotel med tilhørende restaurant. Smukt beliggende for foden af Garda-søens sydlige bred.