Yderligere information

Størrelse

75 cl.

Allergener

Sulfitter

Land

Område

Varetype

Økologisk

Nej

Underområde

Chapelle de Seize 2020

kr.275,00

På lager

Varenummer (SKU): 3569-1-1 Kategorier: , , , ,

Vinen har en dyb næsten sort farve. Duften byder på koncentrerede og en smule krydrede, mørke toner af bær, mørk chokolade og vanilje. I smagen er vinen moden med masser af frugt og afrundet tannin. Eftersmagen er lang og kødfuld

Pauillac

Distriktet Pauillac er en del af halvøen Médoc/Haut Médoc. I dag er det svært at forestille sig, at hele området engang var dækket af skov og mose, inden hollandske specialister drænede jorden i det 17. årh. Pauillac, som ligger umiddelbart nord for Saint-Julien og syd for Saint-Estèphe, var faktisk et af de første steder i Médoc, hvor skoven blev ryddet og de første vinstokke plantet. I dag omfatter distriktet (i alt 1.213 ha.) vinmarker i selve Pauillac kommune samt udvalgte marker i kommunerne Cissac, Saint-Julien, Saint-Estèphe og Saint-Sauveur. Pauillac byder på 54 producenter, med ikke mindre end 18 Crus Classés-slotte, heraf 3 af de 4 klassificerede 1. Crus, 3 Cru Bourgeois-slotte og 22 selvstændige slotte. Selv kooperativet i Pauillac (som får druer fra 21 vindyrkere) nyder god anseelse, og det samme gælder for mange mindre ”petits châteaux”.

Vinene fra Pauillac er kendte for at være kraftige, strukturerede og tanninrige (de laves hovedsageligt på druen Cabernet Sauvignon). Selv om nogle af dem allerede viser stor aroma, sprødhed og frugtrighed i deres ungdom, er det først med alderen, at de afslører deres fulde potentiale og udvikler stor elegance, harmoni og kompleksitet. De viser ofte nuancer af mørke bær (solbær), lakrids, cedertræ, tobak og vanilje. Mange betragter Pauillac som midtpunktet for Bordeaux-vine, og ca. 2/3 af vinene derfra går til eksport. Vil man have Pauillac i sin ”vinkælder”, bør man købe dem unge, mens de ikke er for dyre. Selv ”små” årgange kan give spændende vine, og de har ofte den fordel, at de modner lidt hurtigere!