Yderligere information

Underområde

Allergener

Sulfitter

Land

Område

Størrelse

75 cl.

Varetype

Producent

Fabius Sant Antimo 2016 Ciacci Piccolomini d’Aragona

kr.145,00

På lager

Varenummer (SKU): 2951-1-1-1 Kategorier: , ,
Vinen

Fabius Sant Antimo er opkaldt efter Fabius de Vecchis, der var biskop i Montalcino og som i 1672 byggede det palazzo eller palæ, der huser Piccolominis hovedkvarter og historiske cantina. Piccolomini valgte at beplante marken del Conte med Syrah, fordi man troede på, at de mesoklimatiske forhold her netop ville favorisere denne varietal. Også denne vin er blevet en klassiker og et overbevisende udtryk for Syrah dyrket i Toscana, hvor flere gode producenter efterhånden har set potentialet i druen og følgelig har en monovarietal vin i deres produktportefølje. Betegnelsen Sant’Antimo DOC anvendes til vine fra Montalcino, der ikke er fremstillet på Sangiovese Grosso eller på Moscadello

Vinhuset

Da det sidste medlem af familien Piccolomini døde i 1985 blev denne klassiske og meget velrenommerede ejendom overtaget af Giuseppe Bianchini. Der er tale om en historisk ejendom fra 1700 tallet, der ligger i det sydøstlige hjørne af Montalcino-distriktet, kaldet Castelnuovo dell’Abate, og man råder over 200 ha landbrugsjord, hvoraf 40 ha er udlagt til vinproduktion. Her dyrkes Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah, men hjertebarnet er naturligvis Montalcinos særlige klon af Sangiovese Grosso kaldet Brunello di Montalcino.
Ejendommen fremstiller tre varianter af Brunello di Montalcino, som på deres respektive niveauer hører til de absolut bedste af de bedste. De er konciperet i en opdateret traditionel stil, der imødekommer moderne ønologiske indsigter, men lagring foregår – i overensstemmelse med traditionen – på store botti af slavonsk eg, og ikke på franske barriques, som nogle producenter foretrækker. Det giver meget rene og frugtige vine, der ikke domineres af sekundær-aromaer fra fadene, og tillader druens delikate og nuancerede karakter at udfolde sig uforstyrret.
De tre Brunello di Montalcino forener det kraftfulde med det elegante og er umådeligt komplekse og har alle den eftertragtede fløjlstekstur og dybe, rige smagsfylde, der gør at områdets fineste vine anprises som nogle af de mest fortrinlige udtryk for Sangiovese, Toscanas store blå drue. Derudover fremstilles en meget anerkendt Rosso di Montalcino, den ugudelige Ateo på en kombination af Cabernet Sauvignon og Merlot, og den kølige og eminente Fabius på 100% Syrah, som er en af Italiens fineste på denne druesort.

Fremstilling

Gæring og maceration på temperaturkontrollerede stål- og cement-tanke. Lagret ca. 18 måneder på franske og amerikanske barriques.

Oplevelsen

Intens rubinrød farve. Typerigtig Syrah-næse med god intensitet, bredde og appel. I munden er vinen kraftfuld, balanceret og med modne, smidige tanniner.

Servering

Stegt og grillet rødt kød, elstegt pattegris, lam eller efterårets vildtretter