Yderligere information

Land

Allergener

Sulfitter

Område

Størrelse

75 cl.

Varetype

Økologisk

Nej

Underområde

Producent

Casa Vinicola Apollonio Riserva Divoto 2012

kr.219,00

På lager

Varenummer (SKU): 4645-1-2 Kategorier: , ,
Vinen

Copertino Riserva Divoto er en kraftfuld, farvemættet og krydret vin, som spiller på power, blødhed og moden saftighed. Den forlængede lagring giver en mere moden og drikkeklar vin lige fra frigivelsen, men det er også en vin der vil udvikle sig over tid. Det er en vin som fylder meget i munden og efterlader en lang eftersmag med sødmefyldte toner af modne bær, vanilje fra fadlagringen og et behageligt touch af krydderurter, som rosmarin og timian. Der er en flot balance mellem den modne frugt og syren der holder vinen på plads samt en fin tanninstruktur der er tilstede, men ikke anmassende. Copertino Riserva Divoto – en vin der aldrig skuffer!

Druer: 70% Negroamaro, 30% Montepulciano.

Oplevelse: Stor fyldig vin med mindelser om Amarone. Blød og behagelig vin med modne toner og en fin balance mellem frugt og syre. Smagen hænger ved længe.

Associationer: Brombær, Svesker, sorte kirsebær, Lakrids, Vanilje.

Servering: Grillet kød, Osso Buco, kraftige kødretter, modne oste.

Anbefalet drikkeperiode er 4-10 år fra høst.

Producent

Siden slutningen af 1800 tallet har familien Apollonio produceret vin i Apulien; en region der har været lokomotiv for den markante kvalitetsforbedring som det sydlige Italien har oplevet igennem de sidste år. I dag er det Marcello og Massimiliano, fjerde generation af Apollonio, der tegner firmaet, hvis hovedsæde er at finde nær Lecce. Huset har på trods af sin høje alder levet et noget upåagtet liv. Dette skyldes bl.a. at man har virket som underleverandør til velansete producenter i området. Druerne til den årlige produktion på ca. 500.000 flasker kommer dels fra 10 hektar jord i området omkring byen Copertino, som firmaet selv ejer, og dels fra små men velvalgte vinbønder.

Druerne

Hoveddruerne i Apollonios vine er de egnskarakteristiske Negroamaro, Malvasia Nera og Primitivo, der giver vine som Salice Salentino, Copertino og Salento Primitivo. Apollonio fremstiller generelt tætte, fyldige endog frodige vine med koncentreret solmoden frugt og bred smag. Stilmæssigt undgår de samtidigt den lidt kogte karakter, der stadig præger mange apuliske vine. Man kan sammenfatte det som potente og typetro vine af en høj teknisk standard. Apollonios vine har altid været sikre hits blandt forbrugerne, da de favner bredt. Det er oplagte vine både til sommerens grillaftener og vinterens mere mørke og kolde stunder.