Yderligere information
Størrelse | 75 cl. |
---|---|
Allergener | Sulfitter |
Land | |
Område | |
Underområde | |
Varetype | |
Økologisk | Nej |
Producent | |
Kommune |
Domaine Lupe-Cholet Les Bressandes Beaune 1.CRU 2017
Original price was: kr.510,00.kr.450,00Current price is: kr.450,00.
På lager
Domaine Lupe-Cholet Les Bressandes Beaune 1.CRU
Druerne til denne Beaune høstes på en lille parcel (0,32 ha.) som Lupé-Cholet ejer midt i 1. Cru-marken Les Bressandes, i den nordlige del af appellationen. Efter plukningen i små kasser af 12 kg., bliver de kørt til Clos de Lupé, hvor vinificeringen og modningen foregår. Ved ankomsten til kælderen bliver klaserne yderligere selekteret på et sorteringsbord og – alt efter årgangen – bliver 85-100% af druerne afstilket. Selve gæringen er klassisk efter Bourgogne-skik, nemlig i åbne gæringskar af træ med temperaturregulering og daglige omrøringer. Efter presningen og en naturlig bundfældning bliver vinen modnet i 15-20 mdr. på 228 l. fade (20-40% nye) af egetræ fra Allier, Nevers og Vosges. Aftapning foregår uden klaring og efter en meget let filtrering.
Beaune 1. Cru Les Bressandes har en fin, rubinrød farve og en meget delikat og elegant duft med milde nuancer af chili og peber. I smagen har vinen en god struktur, masser af frugtkarakter og samtidig en meget elegant stil, med en klassisk karakter af modne kirsebær. Træet er flot integreret i vinen.
Vinen kan åbnes ca. 1/2 time i forvejen og bør ikke serveres for varm. Ca. 16°-17°C vil være perfekt. Vinen hører sammen med kraftige kødretter, især grillet kød, lam, vildt eller en moden ost.
Produktion
Med sine 21 ha ligger i kommunens sydlige ende, og kiler sig ind til grænsen af Pommard, omkranset af markerne Clos-des-Mouches, Vignes Franches og Les Epenottes. Jordbunden er kendetegnet af dybtstikkende mergel og alluvium, der giver Pinot Noir-druen mulighed for at fremvise en mere kraftfuld side. Louis Jadot markbesiddelser på Boucherottes dækker 2,52 ha.
Alle druerne håndhøstes og afstilkes ved ankomsten til vingården, og vinificere i åbne kar i ca. fire uger. Efterfølgende lagrer vinen i små egefade i 18 måneder inden aftapning på flaske.
Område
Vinmarkerne i AOC Beaune ligger næsten alle sammen på skråningerne vest og nordvest for selve byen Beaune, og rigtig mange af dem er derfor klassificerede som 1. Cru. Der er ikke færre end 42 forskellige 1. Cru-marker i Beaune AOC, som tilsammen dækker et areal på 310 ha. ud af i alt 414 ha. (75%). Her dyrkes primært rødvine (85%), og markerne der vender mod øst-sydøst, ligger på brune kalkholdige jorde blandet med ler eller sand. Her finder man generelt lidt mørke vine med aromaer, som både kan være en smule ”vilde” men også meget frugtrige og med god fylde.
Der er dog geografisk betingede stilforskelle i Beaune AOC. Vinene fra de nordligere områder minder meget om vinene fra nabokommunerne Savigny-lès-Beaune og Chorey-les-Beaune, og derfor oftest er blødere og lidt lettere end vinene fra den centrale del og mod syd (bl.a. dem som er naboer til Pommard), da de som regel er kraftigere og har et godt modningspotentiale, hvorfor det ikke er ualmindeligt, at de først topper efter 8-12 år.
Lupé-Cholet
Firmaet Lupé-Cholet blev grundlagt i 1903 i hjertet af Bourgogne. Mødet mellem ”vinmanden” greve de Mayol de Lupé og ”landmanden” greve de Cholet blev starten til et godt makkerpar, og deres passion for gode vine har præget firmaet siden.
Da de sidste efterkommere i Lupé-Cholet gik bort uden arvinger i 1990’erne, var det naturligt for det berømte vinhus, Albert Bichot i Beaune, at overtage firmaet og dets besiddelser, da der eksisterede et stort venskab mellem familierne i de to firmaer. Bichot tilførte efterfølgende de nødvendige ressourcer til en restaurering af de forskellige ejendomme i Nuits-St.-Georges og Chablis samt til en gennemgribende pleje og delvis genplantning af vinmarkerne. Bichots meget anerkendte team af dygtige fagfolk har helt klart været med til at sikre et stabilt højt kvalitetsniveau i vinene fra Lupé-Cholet.
Vinene fra Lupé-Cholet’s egne markbesiddelser i Vosne-Romanée, Nuits-St.-Georges, Aloxe-Corton, Savigny-les-Beaune, Beaune og Pommard markedsføres under ”Domaine Lupé-Cholet”, og derudover tilbyder firmaet også såkaldte ”Négoce-vine” fra et stort udvalg af appellationerne i Bourgogne.