Yderligere information

Producent

Land

Område

Størrelse

50 cl.

Varetype

Økologisk

Nej

Frederiksdal årgangsvin 2021

kr.149,00

På lager

Varenummer (SKU): 2711 Kategorier: ,
Vinen

Vinene fra Frederiksdal er anmelderrost og prisbelønnet dansk vin i verdensklasse. Vinene er produceret på det unikke danske Stevnskirsebær fra Frederiksdals egne plantager. Frederiksdal er de første og indtil videre eneste i verden, der producerer vin af kirsebær på samme måde, som man producerer druevin – det giver masser af kirsebærsmag, intensitet og dybde. Frederiksdal årgangsvin er en klassiker. Det er den mest frugtige af Frederiksdal kirsebærvine. Kirsebærrene kommer primært fra yngre træer, hvilket giver masser af frugtsmag og friskhed. En mindre del kommer fra ældre træer, hvilket tilføjer struktur og intensitet til vinen. For at bevare maksimal frugt er vinen tappet direkte fra ståltankene. Alle bær har masereret og vildgæret med skin og sten i 4-5 dage for at tilføre mere kompleksitet og smag. Herefter bliver bærrene presset og gærer færdig på ståltanke, da det bevarer frugtsmagen bedst. Vinen holder sig uden problemer i et par uger efter åbning, når blot den opbevares køligt.

Processen

Fra et kirsebærtræ bliver plantet, til der står en flaske Frederiksdal kirsebærvin på bordet, går der minimum ni år. Frederiksdal er et langsomt landbrug med dybe rødder. Træerne er seks år gamle, inden der høstes kirsebær. Sådan er det, fordi træerne skal udvikles naturligt – det tager tid at slå rødder. Herefter går der yderligere minimum tre år før vinen er færdig – men den er værd at vente på. Frederiksdal er de første og indtil videre eneste i verden, der producerer vin af kirsebær efter samme principper, som man har brugt i århundredes produktion af druevin. Stevnskirsebærret, som er fundamentet for vinen, kommer udelukkende fra Frederiksdals egne plantager. Vinen vildtgærer og lagrer både udenfor i glasballoner i alt slags vejr og indenfor i gamle franske egefade.

I sidste ende bliver det til anmelderrost og prisbelønnet dansk kvalitetsvin i verdensklasse.

Producent

Frederiksdal Gods i den sydligste del af Danmark er rammen om produktionen. En sjælden entreprenørånd, mod og passion er drivkraften bag de mange produkter og initiativer, der udspring fra dette hjørne af Danmark. Historien om Frederiksdal Gods strækker sig tilbage til 1756. Kirsebæreventyret tog sin begyndelse i 2006 ved en tilfældighed. Herefter udviklede historien og ambitionerne sig hurtigt – både til at producere verdens bedste kirsebærvin og til at kvaliteten altid er i centrum, når det handler om råvarerne. Stevnskirsebærret, der har vokset i Danmark i generationer, er udgangspunktet for den lollandske vinrevolution.