Yderligere information

Land

Område

Producent

Underområde

Størrelse

Varetype

Økologisk

Garofoli Piancarda Rosso Cònero 2017

kr.115,00

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 5280 Kategorier: ,

Garofoli har hjemme i regionen Marche i midt-Italien, som har kyststrækning ud mod Adriaterhavet. Det er et familiedrevet vinbrug, der kan føre historien tilbage til 1871, hvor Antonio Garofoli producerede og solgte lokal vin. Hans søn Gioacchino udviklede virksomheden og grundlagde officielt Garofoli i 1901. Nu drives den af 7 familiemedlemmer, med forskellige ansvarsområder og der produceres ca. 2 mio flasker årligt. Druerne kommer fra egne marker, suppleret af indkøb fra faste underleverandører. Med sin historiske kvalitets- og traditionsorientering er Garofoli blevet et af de mest betydningsfulde større vinhuse i Marche. Selve produktionen er koncentreret om nogle af regionens klassiske vintyper: Verdicchio dei Castelli di Jesi; Rosso Cònero og Rosso Piceno. Det indicerer også, at den grønne Verdicchio og den blå Montepulciano er de to vigtigste sorter for vinbruget. Produktporteføljen er stor og fordelt på flere linier: Ud over gode og sikre basisvine og varianter af ovennævnte, hjemtager vi også en attraktiv og prisrimelig Spumante, samt en række enkeltmarksvine, der jævnligt og næsten skiftevis modtager udmærkelser fra den italienske fagpresse: Macrina, Podium og Serra Fiorese er karakterfulde markvine af typen Verdicchio dei Castelli di Jesi, mens Piancarda og Agontano er enkeltmarksvine af typen Rosso Cònero og sidstnævnte er en Riserva fra marken Paterno, der ligger midt inde i naturreservatet Monte Cònero. Alle disse vine er desuden monovarietale, dvs fremstillet af en enkelt druesort. Piancarda er en Rosso Cònero fra bakkerne omkring Monte Cónero, fremstillet med druer fra en mark kaldet Vigna Piancarda. Familien forsøger at udtrykke den særlige karakter på netop dette dyrkningssted, der giver vinen – og dermed smageren, en oplevelse af – a sense of place. Marken er velplaceret i det halvcirkelformede, kystnære område omkring det 572 meter høje Monte Cònero og familien foretrækker 100% Montepulciano, endskønt der må iblandes op til 15% Sangiovese. i vinen, der altid holder altid et højt niveau og er en flot repræsentant for området. Mosten gæres med 10 dages maceration på temperaturkontrollerede ståltanke. Vinen lagres traditionelt på store botti af egetræ i 12 måneder og lagres efterfølgende 6 måneder på flaske. Dyb rubinrød farve. Typetro næse med dyb Montepulcianokarakter, præget af sorte maraschine, blå blommer og speziatura. Den er smagsfyldig, velstruktureret og balanceret. En karakterfuld og velfremstillet tør rødvin, der udtrykker sit dyrkningshabitat. Prøv den til stegt og grillet rødt kød, ovnstegt lam, pizza og lasagne al ragù