Yderligere information

Størrelse

75 cl.

Allergener

Sulfitter

Område

Underområde

Land

Varetype

Økologisk

Nej

Producent

Gianni Gagliardo Barolo 2018

kr.399,00

På lager

Varenummer (SKU): 5305-1-1-1-2-1 Kategorier: , , , ,
Vinen

Farven på denne Gianni Gagliardo Barolo er granatrød med orange nuancer i kanten. Duften er intens og kompleks med aromaer af modne kirsebær og undertoner af violer og rosenblade. Klassisk Barolo med en kraftig og frugtig smag; saftige kirsebær, violer og nelliker. Den er skøn tør og meget dynamisk i udtrykket. Eftersmagen er lang og selv når glasset er tomt, hænger aromaerne ved.

Vinen er et godt match til et par røde bøffer el. andet oksekød, lam og vildt.

Servér Gianni Gagliardo Barolo ved 18-20 °C. Vinen kan med fordel dekanteres før den serveres.
En vin med et stort lagringspotentiale, som med fordel kan henlægges 3-5 år.

Producent

Giannis historie begynder i 1970’erne, da han gifter sig med datteren af Paolo Colla, en 4. generations vinproducent bosat i Piemonte-området, som havde en særlig forkærlighed for Barolo-vinene. Gianni kom fra en afholdsfamilie i den lille landsby Monticello d’Alba, men begyndte dag for dag at lære mere om vin.

I 1986 tog firmaet en stor drejning, da Gianni overtog Paolo Colla´s vinproduktion og dermed blev ansvarlig for vinhuset. Han besluttede at ændre navnet fra Paolo Colla til Gianni Gagliardo og dermed ændrede han også vinstilen. Han begyndte med at udskifte de gamle fade i kælderen med nye mindre franske fade, og lidt efter lidt fulgte fornyelsen af produktionen også med. I dag er hans 2 ældste sønner gået ind i firmaet, Stefano i produktionen og Alberto i vinmarkerne. Gianni Gagliardo råder over 30 hektar vinmarker udelukkende beplantet med lokale druesorter, som er beliggende i Langhe og Roero. Vinhuset producerer årligt 300.000 fl. vin. 30 % af vinen bliver solgt i Italien og de resterende 70 % eksporteres til over 25 forskellige lande. Familien har efterhånden dyrket vin i seks generationer, og de blev i 2010 nomineret ved ”Oscar del Vino” til den prestigefyldte titel ”Bedste Vinhus”.

Det har altid været en naturlig del af vindyrkningen hos Gagliardo, at man passer på og arbejder med naturen; helst uden brug af kemikalier i marken og uden tilsætningsstoffer i vinen, da man ønsker at stedets terroir afspejles i vinene. Det har udmøntet sig i en godkendelse fra de italienske myndigheder, så Gianni Gagliardo fra 2016 stolt kan kalde sig økologisk vinproducent.

Produktion

Druerne til denne Barolo kommer primært fra vinmarker i La Morra med tilsætning af druer fra Monforte, Barolo og Serralunga. Barolo laves udelukkende på den lokale Nebbiolo drue. En drue, som står bag nogle af verdens mest intense og længelevende rødvine. Den blomstrer tidligt, men er faktisk den druesort i Piemonte, der modnes senest. Derfor høster man ofte først Nebbiolo i midten/slutningen af oktober. Druen er navngivet efter nebbia, som betyder ”tåge”, der henviser til de tætte oktobertåger, der gør markarbejderne forkølede under høsten. For at hjælpe druen lidt på vej, sørger de fleste vinbønder for at plante Nebbiolo på de marker, hvor der er fuld soleksponering og helst meget lidt vind.

Hvert enkelt plot bliver plukket, når druerne er perfekt modne. Efter håndplukning og sortering af druerne ligger de til udblødning (maceration) i 7 – 12 dage. Der bliver ikke tilsat gær og ikke varmet op for tanken for at fremskynde gæringsprocessen. Vinen gennemgår hermed en vildgæring, hvilket betyder, at vinen får lov til at gære uden vinmagerens/ønologens indblanding, hvorved man opnår en så naturlig vin som muligt, der afspejler stedets terroir. Efter endt gæring bliver vinen overført til egetræsfade for at gennemgå den malolaktiske gæring, hvor den skarpe æblesyre omdannes til den blidere mælkesyre.
Denne proces tager normalt små 10 dage. Indtil foråret bliver mosten omrørt (battonage) én gang om ugen. Inden udgangen af foråret bliver vinene fra de forskellige ”lots”, dvs. vinmarker, blandet til den færdige vin. Vinen får nu lov at lagre i 3 år på barriques, små 225 liters egetræsfade, før den kommer på flaske og lagrer endnu et år.