Yderligere information

Størrelse

5 x 5 cl.

Land

Område

Varetype

, , , ,

Allergener

Sulfitter

Økologisk

Nej

Producent

Graham’s Port Selection Pack Mini Pack 5×5 cl.

kr.190,00

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 4444-1 Kategorier: , , , , , , , , ,
Graham’s Port Selection Pack Mini Pack 5×5 cl.

De fem nøje udvalgte portvine, der indgår i Minipack (25 cl) fra Graham’s, er produceret af en af verdens mest anerkendte portvinsproducenter. Graham’s vingårde ligger i Douro-dalen, et af de mest unikke vinområder i verden. Region har stejle skråninger og et bjergrigt terræn, som skaber et mikroklima, der bidrager til vinens balance og kompleksitet. Douro-dalen oplever betydelige temperatursvingninger med meget kolde vintre og varme somre, hvilket er ideelt for produktionen af højkvalitets portvin, der er kendetegnet ved sin kraft og dybde. Alle vingårdens vinmarker i Douro-dalen er klassificeret som “A”, hvilket er den højeste klassifikation i området.

Pakken indeholder et bredt udvalg af forskellige typer af Graham’s enestående portvine:

Graham’s Fine White
Graham’s Fine Ruby
Graham’s LBV (Late Bottled Vintage)
Graham’s Six Grapes
Graham’s 10 Years Old

Denne unikke gaveæske fra Graham’s er helt ideel som julegave, fødselsdagsgave eller blot til en, der sætter pris på at smage forskellige typer portvin.

Om W & J Graham’s

Der er få steder i verden, der er smukkere end Douro-dalen og byen Porto. Det bliver man bevidst om, når man besøger Graham’s både i Douro-dalen og i Porto. Druerne kommer fra Douro-dalen (ellers må portvin ikke kaldes portvin), og vinen lagres i Porto, hvor Graham’s Lodge ligger med en usædvanlig smuk udsigt over skønne Porto. Det er en by, vi kun kan anbefale at rejse til.

I 1820 modtog brødrene Graham 27 tønder portvin som betaling for ubetalt gæld. Det gik så godt med at få dem solgt, at de to driftige skotter fik smag for den særlige vin. De besluttede sig for ikke alene at ville producere portvin, men at de ville producere de bedste portvine i hele Douro-dalen. Hermed var W & J Graham’s en realitet.

Tre århundreders portvinstradition og erfaring giver naturligvis Graham’s en stærk ballast – og sikrer en række værdier, som stadig er en grundsten i virksomheden. Derfor er virksomhedens motto da også ’Do Not Forget’. Traditioner, erfaring og viden går fra generation til generation samtidig med, at virksomheden også til stadighed sætter fokus på innovation.

I 1882 blev den unge skotte Andrew James Symington ansat, men efter et par år drog han videre ud i portvinens verden. Men da Graham’s i 1970 fik finansielle problemer og behov for en kapitalindsprøjtning, benyttede Symingtons børnebørn sig af lejligheden til at købe huset. I dag har Symington-familien derfor en meget central position inden for portvin og ejer en række af de bedste huse. I dag er det således fem fætre og kusiner med rødder tilbage til portvinsproduktion og Douro-dalen helt tilbage til 1600-tallet, som varetager produktionen.

Smukke Douro

Dourodalen er måske det mest udfordrende terroir i verden. Hvis man spørger hos Graham’s, vil de svare, at vejret byder på otte måneders vinter og fire måneders helvede. Områdets bjergrige terræn og stejle dale sikrer en række små mikroklimaer, som hver især er garant for forskelligartede, unikke vine med stor kompleksitet og balance. Temperaturerne i Douro falder til under frysepunktet om vinteren og ligger som regel over 35 grader om sommeren. Det er hårde vilkår, men faktisk er de ideelle til at skabe portvine med stor kraft, kompleksitet og fylde. Store dele af Douro er samtidig meget utilgængelig og vinmarkerne skal nærmest skæres ud af bjergsiderne. I århundreder har man bygget terrasser i mursten på skråningerne, som er så stejle, at der kun lige er plads til én række vinranker. Det er både smukt og unikt – og derfor blev området udnævnt som UNESCO World Heritage Site i 2001.

Graham’s ejer selv fem bjergrige vinmarker i forskelle egne af Dourodalen, alle sammen med bedste klassifikation – dvs. ’A’. For at bevare den oprindelige, vilde flora, er den blevet bevaret næsten uforstyrret – en tilgang, som Graham’s er overbeviste om i sidste ende bidrager til et mere komplekst og smagfuldt udtryk for den enkelte vinmarks terroir.