Yderligere information

Størrelse

150 cl.

Land

Område

Underområde

Allergener

Sulfitter

Varetype

Økologisk

Nej

Producent

Lavau Signature Des Princes – magnum 2021

kr.185,00

På lager

Varenummer (SKU): 7584-2-1 Kategorier: , , ,

Lavau Signature Des Princes er lavet på 80% Grenache Noir og 20% Syrah fra det sydlige Rhône. Vinstokkene er ca. 50 år gamle vokser i klassisk, stenholdig aflejringsjord. Perfekt til både Grenache og Syrah. Efter afstilkning og en skånsom presning, gennemgår druerne en kold gæring i ståltanke, med løbende omrøringer.

Vinen har en blank, rubinrød farve. Den store andel af Grenache giver både frugtighed og charme, med sprøde, saftige nuancer af røde frugter (hindbær, blommer, granatæbler) og milde krydderier. Syrah tilfører struktur, tørhed og en god tannin. Den slutter med lækre, krydrede toner af mørk chokolade og lakrids. En meget vellavet vin med god harmoni.

Prøv den sammen med grønsagsretter, til kalv, gris eller fjerkræ eller til hvidskimmeloste. Perfekt til grill. Serveringstemperaturen må gerne ligge omkring 16 grader

Bag “Signature des Princes” finder man brødrene Benoît og Frédéric Lavau, som for nogle år siden startede deres egen ”négoce” nær byen Violès, nordvest for Orange i Rhônedalen. Midt i områder som Vacqueyras, Gigondas og Cairanne. De stammer fra en familie med en lang vintradition og er selv blevet uddannet i branchen. I modsætning til de fleste négocianter, som opkøber færdiglavede vine og aftapper dem, køber brødrene druer under høsten og foretager selv hele vinificeringen i deres egne kældre. I høstperioden disponerer de f.eks. over 46 specialindrettede containere til druerne, som transporteres køligt fra udvalgte parceller i Rhône til kældrene i Violès.

Vinene fra Rhône-dalen har i de seneste år oplevet en sand opblomstring. Det skyldes helt klart nogle seriøse producenters forståelse for, at det bedste våben i den globale konkurrence er kvalitet. Gunstige klimatiske forhold samt større brug af de bedste druesorter som Grenache, Cinsault og især Syrah er nogle af de faktorer, som har været med til at gøre vinene fra Rhône mere populære. Det er samtidig et område, som endnu ikke har været udsat for de store prisstigninger som man f.eks. har set i Bordeaux og Bourgogne.

Det er især i den sydlige del af Rhônedistriktet, at man finder “almindelige” Côtes-du-Rhône vine – bl.a. i udkanten af områder som Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras samt på den vestlige side af Rhônefloden.