Tilbud

Yderligere information

Område

Land

Producent

Størrelse

Varetype

Økologisk

Loch Lomond Distillery Single Cask #18/385-3 49,9%

kr.539,00

På lager

Varenummer (SKU): 4647 Kategorier: , ,

Denne single malt whisky kommer fra det skotske destilleri, Loch Lomond, som ligger ved søen af samme navn i Highland-regionen. Der er tale om en single cask-aftapning, og det lidt kryptiske nummer, 18/385-3, angiver nummeret på det fad, som whiskyen kommer fra. Den er destilleret i december 2008 og tappet som 11-årig i 2019 ved 49,9% alkohol.

Farve: Gylden.

Duft: Yderst teressant duft af tobak, fudge, ristede mandler og eksotisk krydderi.

Smagsnoter: Lækkert fedmefuld og frugtig, med noter af mandelsmør, æblegrød og vanilje.

Loch Lomond er ikke som de andre destillerier i Skotland. På de 8 destillationsapparater kan de kreere et væld af forskellige stilarter, hvor der eksperimenteres ikke kun med malten og lagringen, men også selve destillationen! Whisky produceret hos Loch Lomond har derfor været frigivet under en række forskellige navne, som fx Inchfad, Inchmoan, Inchmurrin, Glen Douglas, Croftengea og Old Rhosdu – alt efter stil og røgniveau. Med de ret unikke Lomond stills er Loch Lomond også ét af de få destillerier i Skotland, der laver både single malt og grain whisky (og med muligheden for at lave single blended). Et andet er Girvan, som er kendt for grain whisky men også laver single malt under navnet Ailsa Bay. Tidligere har også Lochside og Ben Nevis kunnet det. Loch Lomond har desuden sit eget bødkeri on-site, hvilket giver dem fuld kontrol over hele processen fra destillation til lagring. Destilleriet er opkaldt efter den lokale sø, som også leverer vandet til produktionen.