Yderligere information

Land

Område

Producent

Størrelse

Varetype

,

Louis Roederer Brut Premier Champagne

kr.469,00

På lager

Varenummer (SKU): 7586-1-1 Kategorier: , , , , ,
Vinen

Louis Roederer Brut Premier Champagne laves på 40% Pinot Noir, 40% Chardonnay og 20% Pinot Meunier fra 40 forskellige parceller. For at sikre en god kontinuitet i stilen er Brut Premier lavet af seks forskellige årgange, hvoraf ca. 10% kommer fra Louis Roederers berømte “Réserve”. Vinen gæres på flaske i 3-4 år, og “dosagen”, d.v.s. den sukkerlikør, der tilsættes, når gæringen på flaske er slut, udgør ca. 10-11 g. pr. liter. Efter degorceringen er Louis Roederer Brut Premier Champagne yderligere gemt i 6 måneder inden afskibning.

Brut Premier har en stor, umiddelbar og frugtrig bouquet. Her finder man eksotiske karakterer af honning, vanille, mandler og ristet brød og samtidig en delikat og kompleks finish. En meget spændende harmoni mellem kraft, fyrighed og blødhed. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse. Dens gode struktur og fylde gør den også velegnet til fjerkræ, fisk og skaldyr.

Området

Champagne er nok Frankrigs (og verdens) mest berømte vindistrikt, i passende afstand til Flandern, England og… Paris, som altid har været gode aftagere af vine fra Champagne. Historisk set knytter der sig mange myter omkring såvel opfindelsen af Champagne som dens fremstilling.

Geografisk ligger området langt oppe i Nordfrankrig, ca. 150 km. nordøst for Paris og breder sig ud på departementerne Marne (4/5 af arealet) og Aube samt på få marker i Aisne, Seine-et-Marne og Haute-Marne. Kvaliteten varierer meget fra område til område og fra årgang til årgang, da undergrunden – især bl.a. dens indhold af kalk – betyder en del, og det samme gør de ret svingende klimatiske forhold (regn, frost…). Håndværket er ligeledes, som altid, afgørende for kvaliteten.

Producent

Champagne Louis Roederer er uden tvivl i en meget privilegeret situation, når man ejer 214 ha. af Champagnes bedste vinmarker og dermed næsten er selvforsynende med druer. Markerne ligger nogenlunde ligeligt placeret i de 3 bedste regioner i Champagne: Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs og dækker 80-85% af Louis Roederers samlede behov for druer. 97% af vinmarkerne er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru, og samme fornemme fordeling har de marker i Bouzy og Ambonnay, hvorfra man køber resten af de druer, man har behov for.

I løbet af de seneste mange år har Louis Roederer givet større og større plads til bæredygtighed og økologisk/biodynamisk dyrkning. Louis Roederer har således allerede opnået DEMETER-certifikatet (biodynamisk dyrkning) på de vinmarker, som producerer druer til husets fornemmeste mærke, Cristal. Fra og med årgang 2021 vil yderligere 115 ha. marker opnå økologisk certificering – Agriculture Biologique (AB), og de resterende vinmarker vil følge efter.

Vinificeringen foregår i moderne rustfrie ståltanke på 60-100 hl., hvilket giver den bedste hygiejne og en fuldstændig kontrol over alle processer. Et par etager under jorden finder man Louis Roederers meget kendte ”Vins de Réserve”, som er et lager af “gamle” vine, der ligger på store brugte egetræsfade à 60 hl. Réserve-vinene indgår i varierende grad i fremstillingen af non-vintage champagnerne for at sikre en kontinuert høj kvalitet og ensartethed i disse.