Yderligere information

Størrelse

fl. 70 cl.

Land

Varetype

Økologisk

Nej

Producent

Plantation Extreme Series no. 5 Barbados WIRD 2007 58% alc.

kr.1.599,00

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 3663-2-1-1 Kategorier: ,

Den længe ventede 5. Edition af Plantations Extreme-serie er landet! Destination er denne gang Barbados og Ferrands eget destilleri: West Indies Rum Distillery. Årgang 2007 destilleret på både pot og kolonne-still. Den er lagret 2 år på bourbonfade i troperne, 10 år på bourbonfade i kontinentalt klima og til sidst 2 år på franske cognacfade.

Der er tappet i alt 2.857 flasker ved 58% alkohol, og den er hverken tilsat sukker eller karamelfarve.

Farve: Dyb ravfarvet.
Duft: Fyldig og spicy i duften, med noter af friskrevet muskatnød, kanel, kaffe og flødekaramel.
Smagsnoter: De krydrede noter fortsætter med peber, tobak og citronskal. Så melder velkendte Barbados-elementer sig: ristet kokos, vanilje, mandel og flødechokolade. Lang, balanceret eftersmag.

Plantation Rum serien

Udtrykker en unik og bred serie af gamle kvalitets rom fra Caribien. De enkelte rom udtrykker individuel karakter,unik smag og stilart, alt efter hvilket land i Caribien de oprinder fra. De traditionelle destillations metoder i Caribien varierer fra land til land og plantage til plantage. Brugen af Pot Stills frembringer bløde, fyldige og aromatiske rom, hvorimod kolonne destillation skaber lette, elegante og saftige rom. Frisk høstede sukkerrør fra plantagerne knuses og presses og sukkerrørs juicen udvindes. Denne sukkerrørs juice varmes forsigtigt op og bliver til melasse. Fermenteringen af melassen varer fra 12 timer til flere dage, alt efter hvilken type rom destilleriet traditionelt fremstiller. En lang fermentering udtrykker sig i en fyldig og karakterrig smag, en kort fermentering i en blød og lys smag. Den færdig fermenterede melasse indeholder omkring 6-10 % vol. og destilleres i forskellige traditionelle destillations apparater, alt efter hvilket land i Caribien rommen oprinder fra.

Om firmaet

Maison Ferrand, anført af spiritusguruen Alexandre Gabriel, er firmaet bag nogle af de mest essentielle cognac, rom og gins i det moderne spirituslandskab. Firmaet favner bredt, men fælles for hver en dråbe er en urokkelig dedikation til kvalitet. Hos Ferrand forstår man også værdien af fornyelse, og i dag værdsættes innovation lige så højt som tradition. Foretagendet har bredt sig ud over Frankrigs landegrænser, og i dag er Ferrand måske mest kendt for sin serie af rom. Under navnet Plantation opkøber Alexandre rom fra mange forskellige lande i Caribien og efterlagrer dem i Frankrig på cognac-fade. I serien findes rom til både begynderen og kenderen, til både daiquirien og Glencairn-glasset. Firmaet købte i 2017 Barbados-destilleriet West Indies Rum Distillery, og har nu altså også egen romproduktion helt fra bunden.