Yderligere information
Størrelse | 75 cl. |
---|---|
Producent | |
Land | |
Område | |
Underområde | |
Allergener | Sulfitter |
Varetype | |
Økologisk | Nej |
Weinrieder Grüner Veltliner Alte Reben 2020
kr.195,00
På lager
Rabat Type | Antal | Pris per styk |
---|---|---|
Pris ved minimum | 6 + | kr.155,00 |
Fremstillet af druer høstet fra de ældste og bedst ydende vinstokke på de bedst beliggende marker. Forrygende hvidvin med en elegant fylde og cremet fedme. Vinen er fyldig som en oversøisk Chardonnay, men uden tyngden og sødmen. Serveres ved ca. 8 grader til fisk, fjerkræ og lyse kødretter.
Grüner Veltliner, som er Østrigs vigtigste hvidvinsdrue – udgør en tredjedel af det samlede areal. Den dyrkes især i Wachau, Kamptal, Weinviertel, Wien og Burgenland. Veltliner udtales med V og ikke med F – dvs. Veltliner og ikke Feltliner.
Weinrieder er beliggende vest for Poysdorf i Kleinhadersdorf i Weinviertel regionen. De syd- og syd-vestvendte bjergskråninger og den lerede jord er velegnet til vindyrkning og er de grundlæggende betingelser for vine af høj kvalitet. De bedste vinmarker, Birthal, Kugler, Schneiderberg, Hohenleiten og Bockgärten, har længe været kendt for deres høje kvalitet. Weinviertel omfatter et område på ca. 16.000 hektar vinmarker, hvilket gør det til det største og mest betydningsfulde vindyrknings område i Østrig. Kleinhadersdorf nær Poysdorf ligger lige i hjertet af Weinviertel, 50 km nord for Wien, på vej til Brno i Tjekkiet. Området er berømt for at give de bedste druer til produktion af Østrigs mousserende vine (sekt), samt centrum for produktionen af Grüner Veltliner. Vindyrkningen her kan dateres tilbage til år 700 f.kr. Du kan se forskellige historiske steder i Poysdorf. Byen er også udgangspunktet for afmærkede vandre-og cykelture gennem vinmarkerne.
Vindyrkning fylder meget og har en central placering i familien Rieder’s historie. Familien Rieder er kendt og respekteret langt ud over regionen’s grænser og omtales idag mest som familien Weinrieder. Hos Weinrieder vil man gerne fremstille så “rene” vine som muligt. Minimal anvendelse af sprøjtemidler i marken for at sikre “nyttige” insekters overlevelse er et vigtigt element i denne process. For at sikre mostens høje kvalitet holdes høstudbyttet nede via beskæring af vinstokkene og stærk begrænsning af antal drueklaser pr. vinstok. Endelig udvises den største forsigtighed under høsten for at sikre at druerne forbliver hele inden de bringes til vineriet, hvor de presses i det der kendes som en horisontal presse. En horisontal presse er kendetegnet ved at den presser druerne mere nænsomt end konventionelle presser. Der tilsættes ikke sukker til mosten “naturen skal gå sin gang” og det stiller store krav til perfekt modnede druer. Gæringen foregår i temperaturstyrede ståltanke ved lave temperaturer for at sikre vinens friskhed.