Yderligere information

Område

Land

Allergener

Sulfitter

Størrelse

37,5 cl.

Varetype

Økologisk

Ja

Producent

Wunsch et Mann Crémant d’Alsace demi-sec bemærk ½ flaske

kr.89,00

På lager

Vinen

Til Wunsch et Mann Crémant demi-sec anvendes Pinot Blanc og Pinot Auxerrois. Druerne høstes tidligere end normalt for at opnå et naturligt højt syreindhold. Straks efter høst presses druerne. Efter gæring tappes vinen på flaske og her finder en sekundær gæring kaldet “anden gæringen” sted. Det er her boblerne skabes. Herefter lagres Wunsch et Mann Crémant demi-sec i de kølige kældre i ca. 3 år. Først når vinen forlader kælderen klargøres den ved at bundfaldet fjernes og champagneproppen sættes i.

Alle, for Alsace, 7 tilladte druer er repræsenteret i husets portefølje, samt en fantastisk Cremant “Champagne” og de søde Vendanges Tardives og Sélection de Grains Nobles.

I Alsace har man i over 30 år produceret mousserende vin efter samme principper som i Champagne “Metode traditionelle” og ofte med et resultat på niveau med den “rigtige” vin fra Champagne, men bare til den halve pris!

Producent

Wunsch et Mann er beliggende i Wettolsheim lidt nord for Colmar i hjertet af Alsace. Huset har i generationer været i familieeje og ledes i dag af brødrene Thierry og Maxime Mann. Der sigtes efter at lave vin med en bred appel og samtidig med respekt for de enkelte druers karakter og med respekt for naturen. Således er vinhuset certificeret økologisk fra og med årgang 2011.

Området

Alsace er enestående. Da den skiftevis har været på tyske og franske hænder, værnes der om dobbelttydighederne i sproget, blandt traditionerne og sågar i vinene. Det er også den eneste region i Frankrig, der længe har markedsført sine vine under navnet på den druesort, de er fremstillet på.

Selv om Alsace er Frankrigs nordligste region, nyder den godt af meget varme og solrige somre og er faktisk den mest tørre region i Frankrig.