Yderligere information

Varetype

Land

Producent

Størrelse

Anholt Gin Classic 45.3%

kr.349,00

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 5331-2-1-2-1 Kategorier: ,

Anholt Gin Classic består af enebærrene fra Anholts egen vilde natur, spiritus, der er produceret på økologisk svensk korn og tre øvrige botanicals: citronskal, kvanrod og koriander – der også er økologiske. Faktisk er Anholt gin mere end økologisk, den er naturlig. Men den vilde natur kan ikke certificeres, og derfor kan Anholt Gin ikke få ø-mærket. Hvert batch er på maks. 1000 flasker, og alle flaskerne er mærket med batchnummer. Det er altså en small batch gin.

Den rene og uforstyrrede smag af gin. Det er det, du får med Anholt Gin Classic (der er en prisvindende dansk gin). Den kan sagtens nydes rent, eller i en blanding med mediterranean tonic.

Destillationsprocessen foregår på håndlavede Müller kobber destillationsapparater fra Schwarzwald i Tyskland. Destillationskedlerne er udstyret med en aroma purifier, som er designet til at udtrække smagen af mæsken, hvilket giver en unik og intens smagsoplevelse. Anholt Gin Classic er en klassisk London Dry Gin.

Enebærrene, der bliver brugt til fremstillingen, er håndplukkede af frivillige fra både øen og fastlandet. Vandet, der bliver brugt i Anholt Gin, er vand fra Anholt, og det er kalkfrit. På Anholt er undergrunden nemlig lavet af flint, og derfor behøver vandet ikke blive filtreret, før det kan bruges i ginnen. Det gør også, at vandet har en helt særlig blød smag, som bliver overført til ginnen. Fra Anholt bliver bærrene og vandet sendt til Nordisk Brænderi i Fjerritslev, der står for destilleringen.