Yderligere information

Land

Område

Producent

Underområde

Allergener

Sulfitter

Størrelse

75 cl.

Varetype

Økologisk

Nej

Château Vincens Malbec 2020

kr.100,00

På lager

Varenummer (SKU): 5287-1 Kategorier: , , ,
Château Vincens Malbec

Château Vincens Malbec fremstilles udelukkende på Malbec-druen, som skaber fyldige, charmerende rødvine med stort lagringspotentiale. Vinen er uden fadlagring. Vinen har en smuk mørklilla farve. Fine, delikate og aromatiske indtryk af rød frugt og en underliggende intensitet samt Malbècs kraftige karakter. Silkebløde tanniner og krydderier fylder på tungen i et flot glas vin. En god ledsager til confits de canard og lammekølle.

Château Vincens

Château Vincens er beliggende i hjertet af Cahors området i det sydvestlige Frankrig. Slottet er beliggende mellem landsbyerne Luzech, St Vincent Rive d’Olt og Cambayrac. Vinmarkernes beliggenhed på plateauer 300 meter over havets overflade og de varme, tørre somre og efterår giver ideelle vækstbetingelser for vinstokkene. Vinene fremstilles udelukkende på Malbec-druen, hvilket skaber fyldige, charmerende rødvine med stort lagringspotentiale.

Området

Cahors er et vinområde i Sydfrankrig sydøst for Bordeaux. Området er nok bedst kendt af mange danskere, da nu afdøde Prins Henriks vinslot, Château de Caïx, ligger her. Vigtigste drue i Cahors er Malbec, som også kendes under navnet Côt. Druen suppleres ofte med Tannat og Merlot. Området domineres af stort kooperativ, Côtes d’Olt, men der er også mange mindre vingårde som f.eks. Château Vincens. Historisk set har Cahors et stort ry for at producere meget mørke vine med behov for lang lagring. Selvom man i dag har lært at “tæmme” Malbec-druen, skal vinen i reglen have et par år på flaske for at vise sit sande ansigt. Cahors dækker i alt 4200 hektar og leverer årligt ca. 30 millioner flasker vin.