Yderligere information

Producent

Land

Størrelse

fl. 50 cl.

Varetype

Økologisk

Nej

Fanø Skibsrom Gunpowder 57,2% alk. 50cl.

kr.500,00

På lager

Varenummer (SKU): 5650 Kategorier: , , , ,
Gunpowder

Fanø Skibsrom Gunpowder 57 er Gunpowder Proof. Indtil begyndelsen af 1800 tallet anvendte den engelske flåde ‘Gunpowder Proof test’ til at bestemme mængden af alkohol i skibets romration. Man lavede en lille blanding af krudt og rom, og hvis den flammede op ved antænding var den

57% eller derover og dermed Gunpowder Proof. Udover at dette sikrede, at man ikke betalte overpris for nedvandet rom, betød det også at skibets medbragte krudt ikke blev ødelagt i tilfælde af utætte romtønder.

GUNPOWDER 57 er baseret på en rom, der destilleres på Jamaica og efterfølgende forædles på Fanø. Forædlingen består af en to-trins-lagring. Først lagres rommen sammen med naturlige råvarer som bl.a. Fanø Lynghonning, havtorn og Madagaskar vanilje. Herefter efterlagres den på portvinsfade.

GUNPOWDER 57 har vundet bronzemedalje i International Wine & Spirit competition 2020.

Rich and generous with notes of warm gingerbread, allspice, dried apricots and zesty lime candy.
(IWSC 2020, bronzemedalje)

Historien om FANØ SKIBSROM

Historien om FANØ SKIBSROM handler om sejlskibe, de Vestindiske øer, passion for gode råvarer og kvalitet. Inspirationen til FANØ SKIBSROM starter med fuldriggeren Doris Brodersen blev bygget i Flensborg i 1875 og opkaldt efter rederens hustru. Det blev indregistreret på St. Thomas, Dansk Vestindien, og var således under Dansk flag fra 1875, og sejlede i mange år rom og sukker fra St.Croix, St.Thomas og St.Jan til Flensborg. Her blev rommen fortyndet (verschnitt), krydret og lagret i de mange romhuse og solgt som den berømte Flensborg Rom, hvor hvert romhus havde deres specielle blanding.
Doris Brodersen blev solgt til Fanø i 1890, omrigget til Bark i 1892 og indgik i Fanø’s sejlskibsflåde indtil 1908, hvor den blev solgt til Italien. Skibet blev kondemneret på Bermuda i 1913. Fanøs sejlskibsperiode er historie og rommen bliver nu transporteret i moderne skibe fra Jamaica til Fanø. Inspireret af Fanøs sejlskibshistorie og med en kærlighed til rommens smag og historie satte Lars J. Schou sig for at skabe en Caribisk kvalitetsrom. En rom med smagen af varme lande og Vesterhavets brusen. FANØ SKIBSROM er kvalitetsrom fra jamaica – krydret, lagret og flasket på Fanø. En smagsoplevelse, som sender dig fra Fanø til eksotiske himmelstrøg – og tilbage igen.

Vores andre Fanø Skibsrom