Yderligere information

Størrelse

75 cl.

Allergener

Sulfitter

Varetype

Økologisk

Ja

Land

Område

Producent

Oranje Weingut Schönhals Cabernet Blanc 2018

kr.219,00

Ikke på lager

Pionerer indenfor økologi

Weingut Schönhals ligger i idylliske Biebelnheim i hjertet af Rheinhessen. Datteren Hanneke overtog i 2018 ejerskabet af vingården og udgør sammen med faderen Eugen Schönhals og vinmager Martin Knab en stærk trio. De dyrker 13 ha vinmarker på loess og kalkstensholdig jord. Cirka halvdelen af markerne er med Spätburgunder, mens den resterende del er med hvide sorter, herunder PIWI-sorter (resistente overfor svampesygdomme), som Schönhals har eksperimenteret med i mere end 20 år. Eugen Schönhals var forud for sin tid og indførte allerede i starten af 1980’erne økologiske dyrkningsmetoder. I 1985 var Schönhals et af de stiftende medlemmer af ECOVIN, som er Europas ældste organisation indenfor økologi med strenge regler for dyrkning og produktion af økologisk vin. Schönhals modtog det officielle certifikat for økologi i 1988.

Hotspot for biodiversitet i Rheinhessen

For Schönhals er det ren logik at tage afsæt i en økologisk praksis: Vi gør ikke noget, der er overflødigt eller for meget”. En levende jord er forudsætningen for vitale vinstokke og sunde druer. I vinmarkerne fremmer vilde urter, græs og bælgfrugter den naturlige frugtbarhed. Jordbunden løsnes af rødderne fra urter og græs og er levested for utallige regnorme og mikroorganismer, hvilket bidrager til øget humus. Over jorden giver det grønne, blomstrende habitat levesteder for gavnlige insekter, edderkopper, små dyr og fugle, som sikrer balance i naturen. Vinstokkene plejes med omhu, og man forebygger sygdomme ved at anvende organisk gødning, biodynamiske præparater og planteforstærkende plejeprodukter. Schönhals mener, at økologi indflyder positivt på vinkvaliteten, fordi lave udbytter, vitale vinstokke og en levende jordbund er basisingredienser i en smagfuld, interessant og livlig vin. Som et kuriosum har Schönhals etableret “trulli” baseret på pileflet, dvs. shelters ude i landskabet, hvor man kan søge ly og overnatte.

Oranje – et “”Prachtstücke””

Oranje er lavet på Cabernet Blanc, som er en svamperesistent PIWI-drue fremavlet på Vininstituttet i Freiburg, Tyskland. Det er en hvidvinsdrue, der er en krydsning af Cabernet Sauvignon og andre sorter, som udmærker sig ved et højt aromatisk potentiale og et tanninrigt drueskind. Med andre ord en velegnet drue til skind macerering. Druerne høstes i hånden og knuses let, hvorefter bær og most spontangærer. Efter endt gæring presses druerne, og vinen flyttes til 225 liters barriques, hvor den lagrer i 6 måneder, før den aftappes uden tilsætning af svovl og uden filtrering. Det resulterer i en orange vin med waow-effekt! I næsen har den udtalte aromaer af æbler og vilde urter, der går igen i smagen.