Yderligere information

Land

Underområde

Område

Størrelse

75 cl.

Varetype

Økologisk

Nej

Producent

Reflets de Carbonnieu Sauternes 2018

kr.219,00

På lager

Varenummer (SKU): 1700 Kategorier: , , , ,
En gylden, sødmefuld og balanceret vinoplevelse

En vellagret og god Sauternes er altid en oplevelse. Reflets de Carbonnieu Sauternes fra Carbonnieu har en smuk lys og funklende gylden farve. Duften har en bemærkelsesværdig dybde med sødmefulde og komplekse aromaer af abrikos, pomelo og ananas. Smagen er koncentreret, rig og med en flot sødme og perfekt fokuserede og rene aromaer, der understreges af den naturlige friskhed. Reflets de Carbonnieu Sauternes er en stor oplevelse til f.eks. foie gras, en tærte med æbler eller en fin roquefort.

Sauternes – gyldne, rige og ædeltsøde vine

Sauternes distriktet i Bordeaux er enestående ved, at det satser 100 % på ædeltsøde vine, fremstillet af druer angrebet af skimmelsvampen botrytis cinerea, også kendt som den ædle råddenskab. Når klimaet her, ca. 25 kilometer syd for Bordeaux by, er så gunstigt til udviklingen af botrytis cinerea, hænger det sammen med det kolde vand, der flyder i den lille flod Ciron, som løber gennem området og mødes med den store tidevandsflodmunding Gironde, lige øst for Sauternes. Det skaber aftentåger, der lægger sig over markerne indtil solen igen får magt næste formiddag, og det giver perfekte betingelser for udviklingen af botrytis cinerea. De solrige eftermiddage er samtidig gavnlige for koncentrationen i druerne, der til sidst skrumper ind til rosinstørrelse. Hermed koncentreres sukker, syre og ekstrakt indholdet i druerne, så der kan fremstilles koncentrerede, komplekse, ædeltsøde og perfekt balancerede vine.

20 hektar vinmarker og 60 år gamle vinstokke på Carbonnieu

Reflets de Carbonnieu produceres på Domaine de Carbonnieu, der befinder sig i hjertet af Sauternes mellem byerne Bommes og Preignac. Ejendommen tilhører Charrier familien med Alain Charrier i spidsen gennem de sidste 30 år. Alain assisteres i dag af sønnen Christophe og døtrene Marie og Alexis. Ejendommen består af 50 små parceler, der tilsammen dækker et areal på 20 hektar omgivet af Sauternes Grand Cru Classé slotte. Jordbunden er præget af grus, sand og ler, og giver optimale betingelser for de i gennemsnit 60 år gamle vinstokke af typerne Semillon, der tegner sig for 90 % og Sauvignon Blanc og Muscadelle med hver 5 %. Druerne håndhøstes ad flere omgange, så kun druer, der har perfekt udviklet botrytis cinerea, høstes. Gæringen er traditionel og den unge vin lagres i en kombination af tank og træ for at opnå den optimale balance mellem friskhed og kompleksitet