Tilbud

Yderligere information

Størrelse

75 cl.

Allergener

Sulfitter

Område

Land

Underområde

Varetype

Producent

Økologisk

Nej, Vegan Friendly

Yalumba Samuels Collection Barossa GSM 2017

Original price was: kr.249,00.Current price is: kr.200,00.

På lager

Varenummer (SKU): 5278 Kategorier: , , ,

Yalumba Samuels Collection Barossa GSM er produceret af druerne Grenache (55%), Shiraz (41%) samt en lille smule Mataro (4%) – også kendt som Mourvèdre i Frankrig. Alle druerne er dyrket i Barossa i South Australia i Australien. Vinen er veganervenlig og har været lagret 11 måneder på egetræsfade.

Det er en 100% Barossa-rødvin, som er saftig og madvenlig – og dufter fantastisk.

Yalumba Samuels Collection Barossa GSM er en virkelig skøn rødvin med en levende rubinrød farve samt intens og fantastisk duft med lag af boysenbær, rabarber, rosenblade og kanel. Vinen har en saftig frugtsmag med noter af blåbær og et strejf af lakrids, bløde og afrundede tanniner samt en lang og behagelig eftersmag.

Yalumba, der er Australiens ældste familieejede vinfirma, blev grundlagt helt tilbage i 1849 af Samuel Smith i Barossa Valley i South Australia. Barossa Valley ligger ca. 1 times kørsel fra South Australias hovedstad Adelaide. De milde og fugtige vintre samt de tørre og varme somre kombineret med en gennemsnitlig nedbørsmængde på 500-750 mm gør Barossa Valley til et ideelt område for vindyrkning. Yalumba er et indfødt ord, som betyder ”al jorden heromkring”, og Yalumba opererer fortsat fra samme sted i Barossa Valley, hvor Samuel Smith grundlagde sin vingård tilbage i 1849. Vinfirmaet har været i samme families eje i over 170 år, og familien Hill-Smith har lige siden grundlæggelsen været aktivt involveret i lokalområdet i Barossa Valley samt i hele den australske vinindustri.

Lige siden Yalumbas første vinstokke blev plantet i 1849 har familien Hill-Smith været optaget af bæredygtige fremgangsmåder, og igennem årene har Yalumba modtaget over 40 nationale og internationale anerkendelser for bæredygtighed. Yalumba bruger ikke animalske produkter i vinfremstillingen og er derfor leveringsdygtige i en lang række veganervenlige vine. 6. generation af familien Hill-Smith står på spring og er allerede involveret i Yalumba. Men det er i dag 5. generation af familien Hill-Smith, der står i spidsen for Yalumba, hvor man udover det hidtil største solcellesystem i et australsk vinfirma har eget ”vingartneri” og et arbejdende bødkerværksted. Yalumba er et ikonisk brand og laver fantastiske vine med individuelle karaktertræk og masser af identitet.

Samuel’s Collection fra Yalumba er en serie fine premium-vine, som lovpriser Yalumbas vitale vinmarker, fantastiske arv, lange levetid og hele vingården. Vinserien er dedikeret til grundlæggeren, Samuel Smith, og på etiketterne ses det ikoniske Yalumba-klokketårn, som er bæredygtigt og bygget på et fundament af naturligt forekommende kalksten.

Denne vin er veganervenlig.