Yderligere information
Størrelse | fl. |
---|---|
Område | |
Land | |
Producent | |
Varetype | |
Økologisk | Nej |
Springbank 18+10 år 46% alk. – sætpris
kr.2.100,00
Ikke på lager
Springbank 18
Springbank 18 Year Old er en single malt whisky fra ét af Skotlands mest legendariske destillerier. På Springbank gøres alt manuelt og ”in house”, lige fra maltningen af byggen til aftapning. Mængderne er ganske små, men til gengæld er kvaliteten helt i top og Springbank har en loyal skare af whiskyfans, bl.a. på grund af suveræne flasker som denne 18 år gamle whisky, der er tappet ved 46% alkohol, uden tilsat farvestof eller kølefiltrering.
Farve: Dyb rav.
Duft: Sødmefuld duft af rosin, honning, ahornsirup. Bagved ligger den velkendte Springbank-karakter med røg og tørv og skibsværft.
Smagsnoter: Let røg svæver over hakkede hasselnødder og blåbærmarmelade.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
Springbank 10
Springbank 10 års er en klassiker i whiskyverdenen! Det lille destilleri i Campbeltown har for længst indsmigret sig hos whiskynørder, blandt andet fordi at hos Springbank gøres alt ved håndkraft og in house”, lige fra maltning til aftapning. Whiskyen er flasket ved 46%, uden farvetilsætning eller kølefiltrering. Springbank 10 års er måske den bedste “standard” 10-årsaftapning i verden?
Farve: Lys rav
Duft: Duften gemmer på mange nuancer, af lynghonning, modne pærer, stald (varmt hø og svedige kreaturer), peber og østersskaller. Vidunderlig!
Smagsnoter: Ferskner i sirup, salte umami-noter, let tørverøg og sod.
Hos Springbank producerer man 3 distinkte typer whisky, som differentierer sig på en række parametre. Den klassiske Springbank har en let tørverøg. Røgniveauet angives (noget upræcist) med en måling af fenol i den færdigmaltede byg og ligger på cirka 10-15 “parts per milion” (malten tørres 6 timer med tørverøg og 30 timer med varm luft). Springbank er desuden destilleret 2.5 gange. “Longrow” – en kraftigt røget variant blev første gang lavet i 1973. Her er røgen oppe på 50-55 ppm, malten tørres 48 timer med tørverøg, og den er destilleret 2 gange. Den nyeste variant, Hazelburn, så dagens lys i 1997 da man for første gang forsøgte sig med helt urøget og tripeldestilleret whisky. Ud af de cirka 175.000 liter, det lille Campbeltown-destilleri producerer om året, er 80% Springbank, cirka 10% Longrow og 10% Hazelburn.
Uanset hvilken variant man har hang til, er Springbank værd at stifte bekendtskab med. Det er mange whiskynørders yndlingsdestilleri og det af gode grunde! Som det eneste destilleri i Skotland malter de selv al den byg de skal bruge. Der tilsættes aldrig farvestof, og whiskyen kølefiltreres ikke.