Yderligere information

Størrelse

fl.

Område

Land

Producent

Varetype

Økologisk

Nej

Springbank Longrow 21 Years 46% alk.

kr.3.499,00

Kun 2 tilbage på lager

Varenummer (SKU): 3208-1-1-1-1-1 Kategorier: , , ,
Longrow 21 Years

Longrow 21 Years Old er en røget single malt whisky fra Campbeltown i Skotland. Denne udgivelse af Longrow er særligt eftertragtet, for det er første gang i umindelige tider, at Springbank frigiver en Longrow der er ældre end 18 år til verdensmarkedet. Longrow udgør kun 10% af Springbanks samlede produktion, og beholdningen af gammel Longrow er ganske lille! Dette er 2022-udgaven, som er lagret på en spændende kombination af 30% bourbon, 60% sherry og 10% chardonnay. En intens 48 timers tørvetørringsprocess og dobbelt destillering giver denne Longrow Range en meget kraftigere tørvet og olie-agtig karakter! En delikat, cremet dram med noter af hindbær, karamelliseret smør og langvarig tørverøg.

Farve: Rav.
Duft: En blød tørvepåvirkning introducerer denne dram, minder om røgede muslinger og speget kød, balanceret med søde noter af abrikos og fersken.
Smag: Tørvepåvirkningen bliver mere robust på ganen, mens den bibeholder de kystnære karakteristika, der er typiske for Longrow, med noter af tang og samfir, der trænger igennem. En let sødme med noter af bløde, modne bær.

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Springbank

Hos Springbank producerer man 3 distinkte typer whisky, som differentierer sig på en række parametre. Den klassiske Springbank har en let tørverøg. Røgniveauet angives (noget upræcist) med en måling af fenol i den færdigmaltede byg og ligger på cirka 10-15 ”parts per milion” (malten tørres 6 timer med tørverøg og 30 timer med varm luft). Springbank er desuden destilleret 2.5 gange. ”Longrow” – en kraftigt røget variant blev første gang lavet i 1973. Her er røgen oppe på 50-55 ppm, malten tørres 48 timer med tørverøg, og den er destilleret 2 gange. Den nyeste variant, Hazelburn, så dagens lys i 1997 da man for første gang forsøgte sig med helt urøget og tripeldestilleret whisky. Ud af de cirka 175.000 liter, det lille Campbeltown-destilleri producerer om året, er 80% Springbank, cirka 10% Longrow og 10% Hazelburn.

Uanset hvilken variant man har hang til, er Springbank værd at stifte bekendtskab med. Det er mange whiskynørders yndlingsdestilleri og det af gode grunde! Som det eneste destilleri i Skotland malter de selv al den byg de skal bruge. Der tilsættes aldrig farvestof, og whiskyen kølefiltreres ikke.