Yderligere information
Land | |
---|---|
Område | |
Underområde | |
Producent | |
Allergener | Sulfitter |
Størrelse | 75 cl. |
Varetype | |
Økologisk | Nej |
Ca dei Frati I Frati Lugana 2023
kr.169,00
På lager
Vinen
Ca dei Frati I Frati er fremstillet 100 % på Trebbiano di Lugana. Farven er lys med flot gyldent skær. Duften er frugtagtig med noter af hvide blomster og æbler. Smagen er let, frugtig og læskende med en tiltalende syre og en velafrundet afslutning. Perfekt ledsager til lette supper, ferskvandsfisk samt div. grøntsagsretter.
Ca dei Frati I Frati kommer fra den sydlige ende af Garda-søen, hvor Lombardiet lige akkurat endnu ikke er blevet til Veneto. Her ligger byen Sirmione og vinhuset Ca’ dei Frati i hjertet af produktionsområdet for Lugana DOC.
Historien
Ca dei Frati, som betyder munkenes hus, er ikke tilfældigt valgt, men vidner om, at der i flere århundreder har været kloster på stedet. Det tilhørte den asketiske karmeliter-munke-orden. Den første kendte reference til Ca’ dei Frati er fra 1782 og angiver at munkene producerede Lugana for kirken.
Vinhuset Ca’dei Frati er grundlagt i 1939 af Domenico Dal Cero og hans søn Felice. Først i 1969 begyndte man, med Pietro da Cero i spidsen, at markedsføre hele produktionen under det nuværende navn. Dette skift i strategi blev fulgt op af en gennemgribende modernisering i markerne og i kælderen. Hermed var man en af de første producenter i området, der satsede på kvalitet frem for kvantitet.
Nutiden
I dag regnes Ca’ dei Frati som den ubestridt førende producent af Lugana eller som den også kendes, Trebbiano di Lugana. På ejendommens ca. 61 ha vinmarker dyrkes fortrinsvis Trebbiano di Lugana. En ædel variant af Trebbiano, som fra mange producenters hånd forekommer i bedste fald ganske smagsneutral.
Den betydningsfulde, men nu afdøde italienske vinkritiker og gastronom Luigi Veronelli har måske tænkt på Ca’ dei Fratis vine da han imidlertid skrev følgende. “Drink your Lugana very young and you will be struck by its freshness. Try some with af couple of years bottle age and you will enjoy its complexity. Taste a ten year old Lugana an you will be amazed by its sheer power. Lugana is unusually distinctive in style and once tasted, its character sticks in the mind”
Der fremstilles årligt i omegnen af 400.000 flasker, fordelt på 9 vine. 4 hvide, to røde, en rosé, en mousserende og en sød vin. Ca’ dei Frati ligger ganske ideelt ved den sydlige bred af Gardasøen, hvor den fremherskende kølige nordvestenvind er med til at give druerne karakter og syrefriskhed. Der dyrkes, foruden Lugana, blandt andet Chardonnay, Sauvignon og en del røde sorter. Den sympatiske Dal Cero familie driver desuden et hyggeligt hotel med tilhørende restaurant. Smukt beliggende for foden af Garda-søens sydlige bred.