Yderligere information

Varetype

Land

Producent

Størrelse

fl. 50 cl.

Økologisk

Nej

ELG Jule Gin 47,1%

kr.299,00

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 5503 Kategorier: , , ,

ELG Jule Gin er fremstillet af enebær, koriander og gulerødder. Den grønne farve kommer fra gulerodstoppe, der har ligget blød i sprit. Dette  giver den grønne farve tillige med en særlig smag. På etiketten ses en elg med en rød sløjfe, der er tegnet af Donna Race – se mere af hendes arbejde her.

Servering:
Tag et glas og fyld det med isterninger. Hæld gin i og tilsæt tonic. Pres en båd mandarin eller clementin ned i glasset med gin og tonic. Pyntes med et stykke mandarin/clementin.

Producent

Destilleriet er etableret i 2009 og har produceret en bred vifte af spiritusprodukter såsom aquavit, absinth, marc og brandy. Brandy og marc er baseret på vindruer fra destilleriets vinmarker, men i dag fokuseres på Gin! Destilleriet er beliggende i Fredensborg ved Esrum Sø med jorde ned til Esrum Sø. Det er udstyret med et tysk håndlavet kobberkolonne-destillationsapparat. Destilleriet har tillige udstyr til tapning og et laboratorium med bl.a. en gaskromatograf til brug for kvalitetssikring. Henrik Elsner, der er bioorgansik kemiker, er destilleriets Master Distiller. Hans vision er at producere autentisk spiritus baseret på godt håndværk og videnskab.

I dag fremstilles seks forskellige ginner, alle sammen baseret på de samme tre botanicals: Enebær, korianderfrø og Fynske gulerødder. Ginnerne er compound-ginner, da hver enkelt botanical er destilleret separat og efterfølgende blandet. Spritten der anvendes, er kornsprit baseret på hvede. Der anvendes også udtræk (macerat) af enebær og violette gulerødder. De tre botanicals destilleres på forskellig vis, for at opnå et perfekt destillat med bedst mulig duft og smag. Specielt korianderfrø har mange uønskede smagskomponenter, der fjernes under destillationsprocessen . Enebær kommer fra Makedonien, hvor de vokser vildt og korianderfrø kommer primært Ukraine og Bulgarien. Gulerødderne fra Fyn høstet i slutningen af juli og destilleres inden for 24 timer for at opnå den friske gulerodssmag. På denne måde er det muligt at fremstille forskellige ginner med forskellige smag, duft, og farve tillige med en ekstraordinær præcision. Alle ginnerne har relative høje alkoholprocenter, på grund af det høje indhold af æteriske olier fra enebærerne, der er tungtopløselige i vand.