Yderligere information
Land | |
---|---|
Område | |
Producent | |
Størrelse | fl. 70 cl. |
Varetype |
Four Roses Kentucky Straight Bourbon 40% alc.
kr.209,00
På lager
Four Roses Kentucky Straight Bourbon fra Lawrenceburg, Kentucky. Det er firmaets mest kendte produkt og med god grund: en suveræn kvalitet for en relativt lille sum penge gør, at denne bourbon er oplagt at bruge i Old Fashioneds, Manhattans og Mint Juleps. Den rygtes at have en gennemsnitsalder på cirka 5-6 år, naturligvis tilbragt på nye egetræsfade.
Farve: Let rav.
Duft: Flot duft af æbler, pærer, vanilje og en sympatisk majssødme.
Smagsnoter: Let, rund og cremet. Fin sødme fra majs og vanilje. Karamel i den mediumlange eftersmag.
Serveringsforslag: Four Roses Kentucky Straight Bourbon kan nydes rent eller i cocktails.
Bag navnet Four Roses Bourbon finder man en vaskeægte sydstatshistorie. I 1880’erne flyttede Paul Jones Jr. til Louisville, Kentucky, hvor han startede et firma midt på byens historiske Main Street. Kort efter forelskede han sig i en rigtig southern belle. Til hans frieri kom svaret, at hvis hun ville tage ham, ville hun bære en lille buket roser på sin arm til det kommende bal. Da dagen oprandt og Hr. Jones så de fire, røde roser på hendes arm, besluttede han at kalde sin bourbon Four Roses – en romantisk gestus uden lige, som vi er sikre på enhver kvinde med ville sætte pris på!
Destilleriet ligger i Lawrenceburg, Kentucky. Four Roses er kendt for at bruge to forskellige mashbills og fem forskellige gærstammer for at have 10 unikke ”opskrifter” at lege med. I det permanente sortiment finder man den klassiske Yellow Label, Small Batch og Single Barrel, men destilleriet producerer også en række limited editions, som er yderst eftertragtede blandt bourbon-entusiaster.