Yderligere information

Land

Allergener

Sulfitter

Område

Størrelse

75 cl.

Varetype

Økologisk

Ja

Producent

Assuli Villa Carumè Grillo 2021

kr.89,00

På lager

Varenummer (SKU): 2764-1 Kategorier: ,
Økologisk Grillo

Denne Villa Carumè 100 % Grillo er høstet i første uge af september på vinstokke ca. 200 meter over havet. Markerne har her masser af kalksten i jorden og en meget stor andel mineralsk materiale. Vinstokkene er plantet tæt med 5.000 stokke pr hektar. Gæringen sker langsom ved kun 16-17 grader i rustfri ståltanke, hvor vinen ligger nogle måneder ”sur lie” og herefter tappes. Vinen frigives først et par måneder efter tapning. Farven er brillant strågul og næsen elegant ekspressiv. Vinen er godt balanceret med appetitlige citrusfrugter og en passende syre.

En spændende vinregion

Sicilien har gennem århundreder været stærkt påvirket af andre kulturer. Der er indflydelse fra fønikerne, grækerne, romerne og araberne, så Siciliens vinkultur er gammel. I Homers Odysse, drikker Odysseus kyklopen, Polyfem, beruset i vin før han blænder hans øje og dermed kan undslippe. I romertiden var sicilianske vine som Mamertinum, Tauromenitanum og Populatum værdsat for deres kvalitet.

Siciliansk kvantespring

Sicilien har de seneste 10 år udviklet sig fra at være et af Italiens ​​centre for ”bulkvin”, til at være et eldorado af innovative nye vinejendomme. Øen har rejst sig til at være en af ​​de mest spændende vinregioner i Europa, takket være en interessant kombination af rigeligt med solskin, stor variation i topografi og jordbund, samt de gode indfødte druer.

Villa Carumè fra Assuli, Baglio

Villa Carumè’s vine er dyrket i det vestlige Sicilien, nord for Mazara del Vallo og stik øst for Marsala. Klimaet er maritimt præget af milde vintre, gode vinde og kølige nætter. Vinmarkerne ligger fordelt på mange parceller med forskellige mikroklimaer og fra 100 til 250 meter over havet og variationen giver optimale betingelser for både Nero d’Avola, Syrah & Grillo. Vinmager er også her Lorenzo Landi der har forestået både det kæmpe løft af kvalitet og overgangen til certificeret økologisk vindyrkning og vinifikation. Alle vine fra Villa Carumè er certificeret økologiske, hvilket ligger familien Caruso meget på sinde.