Yderligere information

Land

Producent

Størrelse

fl. 70 cl.

Varetype

Økologisk

Nej

Helsingør Sherry Akvavit 42 %

kr.225,00

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 1309-1-1 Kategorier: ,

Helsingør Sherry Akvavit er smagsat med kommen og dild. Efterfølgende er den lagret på gamle P.X. Sherry fade i en længere periode. Denne fadlagring giver akvavitten en sødmefuld, cremet og vinøs sødme med noter af rosin, brun farin og sveskeblomme.

Historien

Historien om familien Tvede og Helsingør Spritfabrik tager sin begyndelse i 1842. Der overtog Jørgen Martin Hansen Tvede G.A. Galschiøts brændevins brænderi der var beliggende på adressen Sudergade 23, i Helsingør. I 1949 dør Jørgen Tvede uventet. Sønnen Jens Levin Tvede (Født i 1830) må da forlade sine studier i København for at stå for driften af det lille Helsingørske brænderi. I de første par år drev J.L. Tvede brænderiet for sin moder, for endeligt i 1854 at overtage det fuldt og helt.

Efter en brand i 1864 flyttede J.L. Tvede brænderiet til en nyopført ejendom i Stjernegade 25. Her installerede man det sidste nye moderne dampdrevne destillations og rektifikations udstyr. I de følgende år oparbejdede Jens Tvede brænderiet til en stor og succesfuld forretning.Senere i 1877 udvidede man med et bryggeri og i 1887 med en gær fabrik.

J.L. Tvede søgte i det hele at skabe virksomhed i sin hjemby Helsingør, der havde lidt meget i forbindelse med Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Hans ihærdige indsats blev mødt med stor anerkendelse og tillid. Således blev han valgt ind i Helsingørs byråd i 1857 en plads han bevarede til sin død. Han var også involveret i stiftelsen af Hellebæk klædefabrik, i 1873, samt Helsingørs Jernskibs & Maskinbyggeri i 1881 og Helsingørs Telefonselskab i 1883. I 1886 blev Tvede endvidere medlem af Landstinget og formand for den Konservative forening i Helsingør.

De mange offentlige og private hverv bevirkede at han i 1889 omdannede sin private virksomhed til et særligt Aktieselskab ( Helsingør Spritfabrik A/S ) som hans søn Charles Tvede senere blev Direktør for. Året efter blev J.L. Tvede syg og den 11. Marts 1891 gik han bort, efter et langt og virksomt liv.

Helsingør spritfabrik blev nedlagt i 1918, i forbindelse med den af Staten tilskyndede koncentrering af spritfabrikationen i Danmark.