Tilbud

Yderligere information

Område

Allergener

Sulfitter

Land

Størrelse

75 cl.

Varetype

Økologisk

Nej

Producent

Norton Reserva Malbec 2021

Original price was: kr.149,00.Current price is: kr.129,00.

På lager

Varenummer (SKU): 2966-1 Kategorier: , , ,
Norton Reserva Malbec – bedste køb i Malbec fra Argentina

Vinmager David Bonomi, der af Decanter er kåret som en af Top 10 vinmagere i Sydamerika og af Tim Atkin til Winemaker of the Year 2020, anvender druer fra Nortons bedste egne marker i 900 – 1200 meters højde til denne Reserva Malbec. Vinstokkene er fra 20-30 år gamle udbytterne er meget små. Høsten foregår manuelt og druerne håndsorteres på et rullebånd. Først koldgærer mosten i 3 dage ved kun 8-10 grader og herefter gærer mosten ca. 10 dage ved 25 grader inden den macererer med skallerne i 25 – 30 dage ved 20 grader. Al vinen ligger minimum 6 måneder på små egefade, de fleste franske og 25 % er nye og de resterende 1-2 år gamle. Vinen frigives først til salg efter 6 måneder på flaske.

Denne Reserva Malbec er intenst tæt og mørk rød. Næsen er meget ekspressiv med modne mørke bær, viol, krydderier og tobak. Vinen har en forrygende intensitet, og er samtidig sprælsk og livlig. Smagspaletten er bred og varer længe. Ganske enkelt et forrygende glas til kraftige retter og godt kød.

Mendoza – centrum for Sydamerikas allerbedste vine

Mendoza ligger i det vestligste Argentina, lige for foden af de imponerende Andesbjerge, der har Aconcagua som det højeste med lige knap 7.000 meters højde. Det højeste udenfor Himalaya. Ud over at være en meget imødekommende lille storby, er Mendoza centrum for langt det meste af Argentinas high-end vinproduktion. Selvom der har været produceret vin i Mendoza i mere end 150 år, er det først de seneste få årtier, Mendoza har markeret sig med en meget bred vifte af internationalt anerkendte top vine.

Norton – blandt de bedste pionerer

Bodega Norton blev grundlagt af den engelske jernbane ingeniør Edmund James Palmer Norton i 1895. Et fun fact er, at han blev født i Haderslev i 1865. Han fik godt 25 år senere til opgave at etablere den vildeste jernbane tværs over de næsten uovervindelige Andesbjerge. På vejen hjemad blev han forelsket i området omkring Mendoza og så mulighederne. Han afgik ved døden 1944.
Efter en noget omskiftelig tilværelse, ligesom Argentina, blev ejendommen sat til salg og køber blev den anerkendte østrigske forretningsmand Gernos Langes Swarovski, der nok er mest kendt verden over for sine krystaller. Han satte straks sin dynamiske søn Michael Halstrick (kåret til Businessman of the Year i Argentina) til at drive og udvikle Norton, og siden er det gået godt og stærkt. Norton er i dag et af verdens førende vinbrands og kvaliteterne øges år efter år, og de seneste mange år også med vægt på bæredygtighed.