Yderligere information
Område | |
---|---|
Allergener | Sulfitter |
Land | |
Størrelse | 75 cl. |
Varetype | |
Økologisk | Ja |
Producent | |
Alkoholfri |
Pierre Chavin Le Petit Etoilé Cabernet Sauvignon – alkoholfri
kr.95,00
På lager
Om produktet
Pierre Chavin Le Petit Etoilé er produceret af økologiskdyrkede Cabernet Sauvignon-druer er hentet i den sydøstlige del af Frankrig (Languedoc-Roussillon). Efter en afstilkning og en skånsom knusning af druerne bliver de macereret varmt (75°C) med deres skind, for at opnå maksimal ekstraktion af den røde farve og af tanninen. Derefter bliver druerne presset, og mosten, tilsat økologiske druekerner, bliver modnet (uden forudgående gæring) køligt på franske træfade, for at give en større aromatisk kompleksitet.
Vinen har en blank, dyb, rubinrød farve. Duften byder på lækre nuancer af modne bær, mørke kirsebær, solbær, vanilje og kryddernellike. I smagen er det frugttonerne, som dominerer, med en eksotisk karakter som er fint tæmmet af en sprød struktur og let krydrede toner (bl.a. hvidpeber). Eftersmagen i Pierre Chavin Le Petit Etoilé er kompleks og vedvarende.
Pierre Chavin
Det franske vinhus Pierre Chavin i Béziers (Languedoc-Roussillon) blev grundlagt i 2010 af to vinentusiaster, Mathilde Boulachin og Fabien Gross. Mathilde stammer fra Champagne og har arbejdet med markedsføring af vin i USA, Spanien og Skandinavien. Tilbage i Frankrig i 2008 købte hun vingården Villa Noria i Languedoc, som udelukkende producerer økologiske vine. Fabien kommer fra Alsace, hvor han er uddannet ønolog, og efter arbejde på berømte vingårde i Chile, Australien og Sydafrika, blev han ansat som winemaker på Villa Noria.
Pierre Chavin har specialiseret sig i niche-vin, med forskellige vinudvalg, hvor nøgleord er: Autentisk, ikonisk, trendy, økologisk og alkoholfri. I løbet af få år har vinhuset udviklet sig til en af de vigtigste producenter af alkoholfri drikke, baseret på en enestående, kølig vinificeringsteknik uden gæring, og et udvalg af de bedste franske druesorter, som alle er dyrket økologisk i Sydfrankrig.
Serien “Le Petit Etoilé” samler ”vine”, som både er alkoholfrie, økologiske og veganske. Den fremragende aromatiske og smagsmæssige kompleksitet af vinene er imponerende!