Yderligere information

Land

Område

Producent

Underområde

Størrelse

fl. 70 cl.

Varetype

Økologisk

Nej

Vallein Tercinier “Rue 75” Fin Bois

kr.1.695,00

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 5327 Kategorier: ,

Vallein Tercinier Rue 75 er en årgangscognac fra 1975 tappet på flaske i 2015, altså ca. 40 år på fade hos familien. Denne årgang har kældermesteren fundet værdig til at stå helt alene som en vintage. Grundet firkantede franske regler er det ikke tilladt at skrive 1975 på flasken, men Louis Tercinier garanterer, at al indholdet er destilleret dette år.

Duften er præget af kakao, hasselnød og cigarkasse.

Smagen træder til med antydning af mynte, valnødder, kandiserede frugter og en dejlig krydret fornemmelse.

Oplevelsen er i det hele taget meget kompleks med en kombination af friskhed og tunge noter, som hænger meget længe.

Vallein Tercinier er en familie, der har været i Cognac området i mere end 500 år. Nærmere bestemt kom den første fra familien til området i 1480. Selve vinproduktionen startede dog først i 1791 med købet af Domaine des Forges i byen Chermignac, der ligger ca. 30 km vest for Cognac by. Godset, Domaine des Forges, er den dag i dag stadig hovedsæde og destilleri for Cognac Vallein Tercinier.

I 1850 oprettede George Vallein handelsselskabet under familienavnet og begyndte her produktionen af cognac. Fra starten blev der ansat en professionel kældermester og i dag er det 5. generation af kældermestre fra samme fra familie, der har været med fra starten. Der har siden 1950 været produceret på 8 pot stills og Vallein Tercinier leverer cognac til både Asien og flere lande i Europa. I 1992 begyndte Vallein Tercinier også som distributør for modehuset Pierre Balmain, hvilket har gjort, at Vallein Tercinier har et effektivt distributionsnet.

I dag er det Louis Tercinier der står for produktionen af cognacen, mens søsteren Catherine står for den kommercielle del af firmaet. Begge er 5. generation af familien Tercinier, der producerer cognac fra Domaine des Forges.