Yderligere information

Størrelse

37,5 cl.

Allergener

Sulfitter

Varetype

Økologisk

Nej

Land

Område

Producent

Viña Echeverria Chardonnay Reserva 2020 – bemærk 37,5 cl.

kr.59,00

På lager

Varenummer (SKU): 4497-1-1 Kategorier: ,
Viña Echeverria Chardonnay Reserva

Unwooded Chardonnay Reserva laves på druer fra en enkelt vinmark i Curicó Valley. Høsten foregår manuelt i marts og druerne transporteres til gården umiddelbart efter plukningen i små kasser af 18 kg. for at undgå masning og dermed oxydering af mosten. Ved ankomsten i kælderen bliver druerne afstilket og derefter kølet ned til 8 grader, før de skånsomt presses. Mosten gennemgår en skindmaceration ved en temperatur på 8-10 grader i en til to dage og bliver dernæst gæret i temperaturregulerede (14-18 grader) ståltanke. En del af vinen gennemgår en malolaktisk gæring. Til sidst bliver vinen opbevaret på sit ‘lie’ (bundfald) i ståltanke.Unwooded Chardonnay har en flot, gylden farve. Duften er meget frisk og ren med nuancer af grape, melon og eksotiske frugter. Smagen er sprød, med god struktur og toner af krydderurter og citrusfrugter. I eftersmagen er vinen mineralsk og frisk, med god balance mellem tørhed og frugtsødme.Det er en vin som både kan serveres til et lille glas i utide og til salater, skaldyr- og fiskeretter.

Producent

Familien Echeverria flyttede i 1740 fra Baskerlandet i Spanien til Chile og ernærede sig i flere generationer med landbrug. I begyndelsen af 1900-tallet grundlagde familien en vingård i udkanten af Molina i Curicó Valley, og det er stadig medlemmer af den samme familie, som ejer stedet. Det er forældreparret Roberto og Gloria Echeverria, som i dag står ved roret, mens sønnen Roberto (junior) har ansvaret for dyrkningen og vinificeringen. Døtrene Paulina og Viviana Echeverria står hhv. for økonomi og for salg.Vinmarkerne er beplantede med kloner af franske pre-phylloxera vinstokke, og hos Echeverria praktiserer man en såkaldt præcisionsdyrkning, hvilket betyder, at man analyserer hver parcels jordbundsforhold og mikro-klima og tilpasser druesorter og dyrkning efter disses karakteristika og potentiale. Kælderen er udstyret med det mest moderne udstyr, herunder tanke i mange forskellige størrelser, som tillader separat vinificering af druerne fra hver enkelt parcel. Ud over 80 ha. vinmarker i Curicó Valley råder Echeverria også over et par vinmarker i Maipo Valley og Colchagua Valley.Viña Echeverria praktiserer en bæredygtig produktion og er godkendt som ‘Certified Sustainable Wine of Chile’. I vinmarkerne betyder det, at man bruger økologisk dyrkning og anvender bio-nedbrydelige produkter.

Området

Maipo-dalen er en del af Central Valley, sydvest for Chiles hovedstad Santiago, og er et de absolut mest berømte chilenske vindistrikter – måske især for sine rødvine. Med sine ca. 5.000 ha. vinmarker breder området sig langs floden Maipo og dens bifloder.Man kan finde vinmarker fra bunden af dalen mod øst til en højde af 800-1000 m. mod vest, og da jordbundsforholde også varierer en del, fra aflejringer i bunden til mere stenrige lag i højden, kan stilen for vinene variere en del. Visse steder i Maipo, kan store temperaturforskelle mellem dag og nat sikre mere aromatiske og delikate vine og derfor give både hvide og rødvine med god balance. Specialiteten i Maipo er Cabernet Sauvignon, Carmenère og Merlot for de røde, og i højtliggende områder Sauvignon Blanc og Chardonnay.