Yderligere information

Størrelse

Land

Område

Varetype

Økologisk

Producent

Weingut Trenz Pinot Noir Reserve 2019

kr.199,00

På lager

Varenummer (SKU): 7554 Kategorier: , ,

Weingut Trenz er beliggende i Johannisberg, som er en del af Rheingau, og har eksisteret siden 1670. Da Spätlese blev opdaget i 1775 havde Weingut Trenz allerede produceret vin i 105 år!

De blev præmieret med Største Opdagelse 2008″ (Entdeckung des Jahres 2008) af Gault Millau, som forfatter den tyske vinguide. Selv mener Michael Trenz, at årsagen til deres succes ligger i flere forskellige faktorer:

Gamle stokke (mere komplekse og koncentrerede vine)

Omhyggelig beskæring af vinstokkene (saft og kvalitet optimeres)

Sen og selektiv håndplukning af druerne.

Moderne teknologi i kælderen.

Langsom koldgæring

Michaels søgen efter nye metoder førte dem til Stellenbosch i Sydafrika, hvor de har indledt et samarbejde med forskellige producenter for at opnå mest mulig inspiration og mulighed for at prøve kræfter af med sorter som Shiraz, Merlot, Cabernet Sauvignon osv., der jo ikke ligefrem er typiske sorter for Rheingau.

De klimatiske og geologiske forhold i Rheingau er ideelle til vindyrkning, og giver vinstokkene fremragende vækstbetingelser. Jordbundsforholdene i de højtliggende vinmarker består primært af kvartsit, grus og sandsten, der tilsammen giver helt unikke mineralske vine med et livligt syreindhold og den fineste rene frugt. De lavtliggende vinmarker består primært af sandet lerjord. I alt råder Weingut Trenz over 13 hektarer vinmarker.

Rheingau er absolut et af de mest fascinerende og smukke vinlandskaber i Europa. Sin skønhed og sin kulturelle rigdom er grunden til Rheinområdets udnævnelse som “UNESCO Verdensnaturarv”. Det er også her at adelsslægter, klostre og kendte familier i århundreder har produceret berømte vine deriblandt navne som Schloss Johannisberg, Schloss Vollrads, Prinz von Hessen, Kloster Hildegard, Baron von Brentano osv.

Pinot Noir er normalt noget man forbinder med rødvin fra Bourgogne i Frankrig, men Tyskland er også garant for rigtig god Pinot Noir vin. Det er faktisk den mest beplantede blå drue i Tyskland, da det er en drue, som trives fortrinligt under lidt køligere himmelstrøg. Denne tyske Pinot Noir, som i Tyskland går under navnet Spätburgunder, er en smule atypisk, idet druerne rent faktisk er Geisenheimer-kloner. Det giver mindre druer med en tykkere drueskal, hvilket betyder, at tannin-niveauet er højere i disse druer end ved gængse Pinot Noir-druer. Det giver mulighed for at lagre vinen på egefade i længere tid end normalt. Det er producenterne som regel forsigtige med, når det gælder Pinot Noir, da druerne har en meget let og elegant frugtsmag, der hurtigt kan blive overdomineret ved fadlagring, og det kan skabe en uønsket ubalance i vinen. Takket være denne Geisenheimer-klontype, er der netop ikke ubalance her.

Druerne bliver plukket ved håndkraft og nøje udvalgt i både mark og vineri inden de knuses. Vinen gærer på åbne fade og lagrer derefter i yderligere 18 mdr. på egefade.

En flot dyb rød farve med en fantastisk duft med mange facetter. Smagen er frugtig med noter af brombær, mørke kirsebær, ribs, blommer, sort peber og kaffe. Den 18 mdr. lange fadlagring har givet vinen en god “bund”, hvor den samtidig tilføjer lidt krydderi og syre til den ellers rene frugt og fine mineralitet.

Fra et fagligt perspektiv er det altid en fantastisk oplevelse, når man smager på en vin og kan fornemme, at vinen har været gennem kyndige hænder. Michael Trenz ved præcist, hvad han vil med sine vine. Og derfor kommer vi til at høre meget mere til ham, når der i fremtiden tales om store vine fra Rheingau.

Vinen er en god ledsager til oksekød, lam, svin, vildt og fjerkræ. Prøv den også til milde skimmeloste.