Yderligere information

Område

Producent

Land

Størrelse

fl. 70 cl.

Varetype

Økologisk

Nej

Hunter Laing’s Islay Journey Islay Blended Malt 46% Small Batch

kr.399,00

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 5546 Kategorier: , ,

Hunter Laing’s Islay Journey er en komposition af røget maltwhisky fra flere forskellige af de mest kendte destillerier på Islay. Nøgleordene er røg, aske, tjære jod og bolværk.

Det er firmaets grundlægger, Master Blender Stewart Laing, som har skabt denne skønne røgede Maltwhisky i mindet om hans ophold på Islay-destillerierne i hans ungdom. Her arbejdede han en længere periode, og fik dermed destilleringens kunst ind under huden.

Stewart har altid elsket Islay og whiskyen fra øen, og det er da også en lykke for ham, at det nu endelig er lykkedes Hunter Laing at etablere eget destilleri (Ardnahoe) på øen.

Islay Journey er en kraftig røget og fyldig maltwhisky lagret på Bourbon Hogsheads der byder på masser af tjære og bolværk. I munden er der markante noter af tørv, salt og tang. Røgen går igen i eftersmagen og smagen slutter i en fin harmoni med kokos og vaniljeagtige toner.

Hunter Laing & Company LTD

Bogstavelig forstand den ene halvdel af det tidligere Douglas Laing & Co Ltd i Glasgow. I foråret 2013 gik brødrene Fred og Stewart Laing hvert til sit for i stedet at følge forskellige forretningsmæssige koncepter hver for sig. Fred ønskede at inddrage sin datter i forretningen, ligesom Stewarts to drenge stod klar i kulissen til at engagere sig i familiens foretagende. Brødrene mente derfor, at det var den mest hensigtsmæssige løsning at dele firmaet over i to og samtidig dele lagret af whisky, de gode medarbejdere og de mange tilhørende mærker og aftapningsserier.
Hunter Laing har etableret sig i Glasgow på Park Circus, hvor kontorer og smagefaciliteter er blevet etableret i nogle fantastiske omgivelser. Endvidere har Hunter Laing overtaget firmaets aftapningsfaciliteter i Glasgow og har således selv kontrol over hele processen fra fad til flaske.

Hunter Laings grundlægger, Stewart Laing, startede i whiskybranchen for næsten 50 år siden, hvor han som en helt ung mand arbejdede for sin far, Frederick. Først som blender, men senere som aftapper af nogle af de mest værdsatte og sjældne singlemalt whiskies fra forskellige destillerier i Skotland. Stewart lærte whiskyindustrien at kende på den hårde måde. Han startede som lærling på Bruichladdich destilleriet på Islay, før han sluttede sig til sin fars eksportvirksomhed. Stewart rejste verden rundet for at sælger firmaets brands. Blends, som ofte var “bestsellere” på firmaets vigtigste markeder i Asien og Sydamerika. For at skabe disse blends opkøbte Frederick hundredevis af whiskyfade fra destillerier i hele Skotland, hvoraf mange desværre længst er lukket ned og gået i glemslen. Mange af disse fade er dog stadig på lager hos Hunter Laing. Stewart har i firmaet nu fået følgeskab af sine sønner Scott og Andrew.

Hunter Laing, som også anvender synonymet Langside Distillers, aftapper bl.a. serierne Old & Rare, Old Malt Cask, Hepburn´s Choice, grain-serien Sovereign samt en lang række af blended malts og blended whiskies. Og det kommer ikke til at stoppe her. Firmaet, og især de to sønner Scott og Andrew, har store planer for fremtiden.