Yderligere information

Land

Allergener

Sulfitter

Område

Producent

Underområde

Størrelse

75 cl.

Varetype

Økologisk

Nej

Matteo Correggia Barbera d’Alba Marun 2018

kr.275,00

På lager

Varenummer (SKU): 5309-1-1 Kategorier: , ,
Vinen

Barbera d’Alba Marun – navnet ændredes med 1996 versionen – er en enkeltmarks-vin skabt med inspiration fra Elio Altare og dennes arbejde med Barbera Larigi. Druerne kommer fra en privilegeret sydvendt position i Canale, med op til 80 år gamle planter. Vinen kombinerer en dyb, sprudlende frugtkarakter med en udtalt elegance og finesse og udtrykket er karakteriseret ved at forene det frodige med en skarp præcision og balance. Matteo Correggia Barbera d’Alba Marun betagende fragrans findes også i Correggias Nebbiolo-vine og siges at komme fra den sandede jord. Vinen er elegant afstemt med en relativt høj andel af ny eg, der ubetinget klæder denne druesort. Træet fremhæver og løfter den nuancerede og komplekse primærfrugt og bidrager endvidere også med struktur. Det er historisk set en af de røde vine, der for alvor satte Roero på landkortet.

Oplevelsen: Mættet rubinrød farve. Frugtig, udtryksfuld aromatisk profil med præg af violer, en næsten sydende brombærfrugt, kirsebær, vilde skovbær og vanillin. Rig, dyb og velsmagende og med balance og fascinationskraft.

Noter: Violer, brombær, blåbær, Syrlige og søde kirsebær, Vanillin

Velegnet til: Agnolotti del plin, Stegt og grillet rødt kød, Risotto med svampe

Producent

Da den unge Matteo Correggia i 1985 overtog den ejendom i Canale i Roero, der i 5 generationer havde været i familiens eje, indvarslede det samtidig en nyorientering. Overgangen fra anonym drueleverandør til selvstændig vinproducent skete i 1987 da Matteo flaskede den første årgang under eget navn. Inspireret og hjulpet af Elio Altare indførtes nye dyrkningsmetoder og teknologi og Matteo viste snart, at han var en særdeles talentfuld viticoltore og vinmager. Fra Canales udpræget sand-og silt-holdige jorder skabte han de mesterlige enkeltmarks-vine Barbera d’Alba Bricco Marun og Nebbiolo d’Alba Val dei Preti som afgørende skubbede grænserne for hvad der ansås for muligt i Roero og som i egenart og kvalitet åbenlyst udfordrede vinene fra Langhe. I 1996 producerede han den første Roero Ròche d’Ampsèj, en særdeles ambitiøs vin på Nebbiolo, der gjorde brug af Roero-navnet og som for alvor markerede hans opfattelse af, at området har en egen, anerkendelsesværdig identitet.

Matteo gik bort i 2001, under tragiske omstændigheder, men ejendommen føres sikkert videre af hans enke Ornella, helt i Matteos ånd. Hun assisteres af vinmageren Luca Rostagno og den ældste søn Giovanni Correggia, der er uddannet fra ønologskolen i Alba. I dag producerer familien i omegnen af 130.000 flasker årligt, fra lidt over 20 ha vinmarker. Landbruget beskrives som ”naturligt og bæredygtigt når det er muligt” og kan karakteriseres som økologisk.